Abstract
Overordnet må det siges, at pilotprojektet peger på en række udfordringer for det sociale arbejde, når det kommer til at forstå implikationerne af den digitale dagsorden i den daglige praksis mellem socialrådgiver og barnet/den unge.
For det første peger forskningsreviewet på, at der er sparsomt med empirisk forskning, der adresserer konkret interaktion og socialrådgiverpraksis med brug af digitale medier. Dernæst peger reviewet i udpræget grad på bekymringer omkring de nye digitale redskaber. Særligt peges på bekymringer omkring databeskyttelse, inddragelse af den enkelte borger og på nye etiske dilemmaer (eksempelvis hvordan man afslutter samtaler, hvordan man inddrager borgere etc.), som socialrådgiverne skal håndtere.
I forhold til pilotprojektets empiriske afdækning flugter disse indsigter meget godt forskningslitteraturen, om end vi her vil pege på, at på trods af Persondataforordningens (Datatilsynet, 2019) betydning for datasikkerhed anvender de fleste sagsbehandlere en lang række digitale kommunikationsredskaber, der ikke er sikre i et databeskyttelsesperspektiv. Imidlertid synes de selvsamme redskaber at kunne bidrage positivt til relationsdannelsen mellem socialrådgiver og barn/ung.
Konkret peger nærværende pilotprojekt altså på:
● At der mangler empirisk forskning om socialrådgiveres brug af digitale redskaber
● At man øjensynligt mister det sociale arbejdes brug af sanser (såsom lugte, følelser, stemninger mv.), når man anvender digitale medier til dialog.
● At de datasikre kommunikationskanaler er besværlige at anvende, men samtidigt også at udviklingen ikke kan følge med. Det vil sige, at de unge bruger de aktuelt tilgængelige redskaber (eks. Snapchat, sms, Skype mv.) og hvis man skal gøre disse sikre, har udviklingen på det private marked i mellemtiden flyttet sig så meget, at andre medier anvendes end dem, man har gjort sikre.
● At de digitale redskaber forandrer og udstrækker arbejdstiden og de rum man arbejder i, hvilket medfører, at arbejdstiden og -stedet ikke længere er fikseret og fast.
● At unge i høj grad kategoriseres under samme digitale kompetenceparaply, når det kommer til de digitale færdigheder. Dette selvom de unge i høj grad er lige så forskellige som andre demografiske befolkningsgrupper
For det første peger forskningsreviewet på, at der er sparsomt med empirisk forskning, der adresserer konkret interaktion og socialrådgiverpraksis med brug af digitale medier. Dernæst peger reviewet i udpræget grad på bekymringer omkring de nye digitale redskaber. Særligt peges på bekymringer omkring databeskyttelse, inddragelse af den enkelte borger og på nye etiske dilemmaer (eksempelvis hvordan man afslutter samtaler, hvordan man inddrager borgere etc.), som socialrådgiverne skal håndtere.
I forhold til pilotprojektets empiriske afdækning flugter disse indsigter meget godt forskningslitteraturen, om end vi her vil pege på, at på trods af Persondataforordningens (Datatilsynet, 2019) betydning for datasikkerhed anvender de fleste sagsbehandlere en lang række digitale kommunikationsredskaber, der ikke er sikre i et databeskyttelsesperspektiv. Imidlertid synes de selvsamme redskaber at kunne bidrage positivt til relationsdannelsen mellem socialrådgiver og barn/ung.
Konkret peger nærværende pilotprojekt altså på:
● At der mangler empirisk forskning om socialrådgiveres brug af digitale redskaber
● At man øjensynligt mister det sociale arbejdes brug af sanser (såsom lugte, følelser, stemninger mv.), når man anvender digitale medier til dialog.
● At de datasikre kommunikationskanaler er besværlige at anvende, men samtidigt også at udviklingen ikke kan følge med. Det vil sige, at de unge bruger de aktuelt tilgængelige redskaber (eks. Snapchat, sms, Skype mv.) og hvis man skal gøre disse sikre, har udviklingen på det private marked i mellemtiden flyttet sig så meget, at andre medier anvendes end dem, man har gjort sikre.
● At de digitale redskaber forandrer og udstrækker arbejdstiden og de rum man arbejder i, hvilket medfører, at arbejdstiden og -stedet ikke længere er fikseret og fast.
● At unge i høj grad kategoriseres under samme digitale kompetenceparaply, når det kommer til de digitale færdigheder. Dette selvom de unge i høj grad er lige så forskellige som andre demografiske befolkningsgrupper
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Titel | Den digitalt kompetente socialrådgiver |
| Antal sider | 49 |
| Publikationsdato | 6 mar. 2020 |
| Status | Udgivet - 6 mar. 2020 |
Emneord
- digitalisering
- anbragte børn
- anbragte unge
- Socialt arbejde og sociale forhold