”Det er som at vente på et tog, der bliver ved med at være forsinket” – Coronatid fra et unge perspektiv

I artiklen er vi optaget af de udfordringer, der stillede sig for unge under coronatiden. Vi retter fokus på unge alderen 15-19 år, der kan siges at være ’på vej ud af familien’, men som på grund af nedlukninger og sociale restriktioner ’sendes hjem i familien’. Med afsæt i Corona som et ’selvfølgelighedsbrud’ og med hverdagsliv og tid som centrale analytiske kategorier sætter vi fokus på coronatiden set fra de unges perspektiv – både forstået som de forskellige tider eller bevægelser som pandemien udgør, men også den daglige tid – hvad det betød for de unges hverdagsliv at skifte et socialt liv uden for familien ud med hjemmeliv og onlineskole. Coronakrisen medførte både flere konflikter i familien, bekymringer, socialt savn og mere ro, nærvær med de nærmeste og nye tanker om fremtiden. I artiklen peger vi på dobbeltheder, dilemmaer og bevægelser over tid i de unges beretninger om, hvad pandemien har medført af sårbarheder og (nye) styrker i de ungeliv, de lever. Til slut perspektiverer vi til aktuelle diskussioner om unges (mis)trivsel og ungdomslivets vilkår.