Does the Screening of Well-Being and Learning Skills Influence Decisions in Social Work with Children in Family Foster Care?

Baggrund og formål:
Forskning viser, at mange børn og unge anbragt uden for hjemmet har betydelige mentale sundhedsbehov og klarer sig dårligt i skolen, hvilket øger deres risiko for at nå voksenalderen med kun en grundskoleuddannelse. Omkring 25% af disse børn modtager ikke mentale sundhedsydelser, og omtrent halvdelen af dem, der underpræsterer i skolen, modtager ikke specialundervisning. Denne mangel kan skyldes udiagnosticerede behov blandt børn anbragt uden for hjemmet. Socialrådgivere bruger en række vurderings- og screeningsværktøjer i deres arbejde. Om og hvordan den information, de indsamler gennem disse værktøjer, påvirker deres beslutningstagning, er blevet undersøgt i flere studier, især i kvalitativ forskning. Dog har få studier undersøgt, hvordan socialrådgivere selvstændigt bruger data indsamlet med standardiserede spørgeskemaer til at informere deres handlinger i forbindelse med rutinemæssig praksis. Dette underbelyste emne førte til vores forskningsspørgsmål: Påvirker resultaterne af en multiinformant-screening af trivsel og læringsfærdigheder beslutninger i den rutinemæssige socialfaglige praksis med børn i familiepleje?

Metode:
For at besvare spørgsmålet gennemførte vi en logistisk regressionsanalyse på data om 127 børn indsamlet i et feasibility-studie af interventionen Mig og Min Plejefamilie. Interventionen har til formål at forbedre trivsel og læringsfærdigheder hos børn i familiepleje ved at give socialrådgivere valide screeningsværktøjer, der kan informere deres beslutningstagning. Den omfatter data fra to screeningsskemaer: Strengths and Difficulties Questionnaire og Attentive to Learning-skemaet, der måler henholdsvis plejebørns trivsel og læringsfærdigheder, samt socialrådgivernes registreringer af deres efterfølgende beslutninger om supplerende indsatser til børnene og kontrolvariabler.

Resultater:
Mens screeningsresultater, der viser større læringsvanskeligheder, er direkte forbundet med socialrådgivernes beslutning om at tilbyde en indsats, er resultater, der viser større trivselsproblemer, omvendt relateret til udfaldet.

Konklusioner og implikationer:
Vi tilbyder følgende tre forklaringer på nogle af disse overraskende resultater: Den udbredte holdning blandt socialrådgivere om, at børn med lav trivsel bør “skånes” for læringskrav; tilgængeligheden af kommunale ressourcer til at imødekomme de behov, screeningsresultaterne afdækker; samt screeningsværktøjernes evne til at påvirke beslutningstagning i rutinemæssig socialfaglig praksis kun, når de afslører noget nyt. Overordnet antyder resultaterne, at selvom screeningsværktøjer selvstændigt kan informere socialrådgivernes beslutninger og potentielt mindske gapet mellem behov og hjælp, afhænger denne fordel af de rådende holdninger blandt socialrådgivere samt kommunale prioriteringer og ressourcer.