Egenomsorg og motivatorrollen

Gennem en undersøgelse af faldforebyggelse på tværs af sektorgrænser i et bestemt faldforebyggelsesprogram viser jeg i en ph.d.-afhandling, hvordan egenomsorg i dag anvendes som et sundhedspolitisk styringsredskab (Evron 2015a). Styringen går ud på, at få mennesker til at styre sig selv (styring-af styring) og derved få dem til at leve et godt og ansvarligt liv ud fra sundhedsvæsenets normer om det gode liv i alderdommen. Den overordnede hensigt med egenomsorg som styringsredskab beskrives som at spare samfundet for betydelige økonomiske ressourcer samt øge hele befolkningens middellevetid og mindske den sociale ulighed. Hensigten er også at styrke det enkelte menneskes sundhed og livskvalitet (Sundhedsstyrelsen 2006, Regeringen 2002). I afhandlingen undersøger jeg gennem observationer, interviews og analyse af dokumenter, hvordan faldforebyggelse bedrives i et bestemt faldforebyggelsesprogram.

Udbredelsen af styring-af-styring idéen kommer særlig til udtryk i det danske sundhedsvæsen gennem den amerikanske model ”The Chronic Care Model” (CMM), der på dansk kaldes Kronikermodellen (Nielsen og Jensen 2013). Med implementering af CCM i det danske sundhedsvæsen indføres et nyt syn på kronisk sygdom, der involverer et overordnet økonomisk perspektiv og omfatter samfundet, sundhedsvæsenet og mennesker med kronisk sygdom aktive indsats. Modellen bygger på målinger om evidensbaseret effekt og anvendes i Canada, Holland, England, Australien med flere (Sundhedsstyrelsen 2005a). Den tager afsæt i den amerikanske sygeplejeteoretiker Dorothea Orems egenomsorgsbegreb, hvor behandlerperspektivet står centralt (Sundhedsstyrelsen 2005b).