Egenomsorgens eksistentielle problemer

I daglig tale forstås egenomsorg som en måde at tage bedst mulig vare på sig selv på. Her er det op til den enkelte person selv at bestemme, hvad god egenomsorg er. Men det kan også forstå på en anden måde. I dag er egenomsorg blevet et politisk redskab til at styre borgere i vestlige samfund med. Her er det politikerne, der bestemmer, hvad god egenomsorg for den enkelte borger er. Det overordnede formål med egenomsorg som styring er at spare samfundet for store udgifter til pleje og behandling. Det gøres ved at holde syge og gamle mennesker ude af sundhedsvæsenet på. Samtidig er ideen at styrke den enkelte borgers sundhed og livskvalitet til et langt og godt liv.

Problemet er, at mange syge og gamle mennesker ikke har samme opfattelse af det gode liv som politikerne. Når sundhedsvæsenet lærer mennesker at drage omsorg for sig selv på én bestemt måde, udelukkes andre måder at drage omsorg for sig selv på. Dem der ikke kan eller vil drage omsorg for sig selv ud fra sundhedsvæsenets betingelser udelukker sig selv eller lukkes ude af systemet. Det betyder, at nogle mennesker ikke får den hjælp, de har behov for. En konsekvens af egenomsorg som styring er, at nogle mennesker føler skyld og skam over ikke at kunne tage vare på sig selv på den måde som systemet forventer. I nogle tilfælde ledsages det af en lyst til at dø for ikke at være til besvær fors andre eller samfundet.