Abstract
Artiklen baserer sig på antropologisk feltarbejde blandt ensomme ældre mennesker,
herunder livshistoriske interviews og uformelle samtaler, bl.a. om at føle sig både
hjemme og udenfor, og om at blive opfattet som irriterende og besværlig. Et
gennemgående tema i materialet, er, at ensomhed har mange ansigter. Ensomhed
fremstår ikke kun som en individuel følelse, og den vokser og mindskes i forskellige
kontekster, relationer og rum. Følelsen af ensomhed kan desuden vise sig som vrede og
irritation, hvilket kan gøre det sværere at blive mødt med omsorg. Hvis hjælp og støtte
forudsætter, at man skal vise sin ensomhed på særlige måder, kan det skabe yderligere
marginalisering og udgrænsning fra fællesskabende indsatser for nogle af dem, der
oplever ensomheden allermest vedvarende og intenst.
herunder livshistoriske interviews og uformelle samtaler, bl.a. om at føle sig både
hjemme og udenfor, og om at blive opfattet som irriterende og besværlig. Et
gennemgående tema i materialet, er, at ensomhed har mange ansigter. Ensomhed
fremstår ikke kun som en individuel følelse, og den vokser og mindskes i forskellige
kontekster, relationer og rum. Følelsen af ensomhed kan desuden vise sig som vrede og
irritation, hvilket kan gøre det sværere at blive mødt med omsorg. Hvis hjælp og støtte
forudsætter, at man skal vise sin ensomhed på særlige måder, kan det skabe yderligere
marginalisering og udgrænsning fra fællesskabende indsatser for nogle af dem, der
oplever ensomheden allermest vedvarende og intenst.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Viden om aldring: Dansk gerontologisk tidsskrift |
| Status | Udgivet - nov. 2024 |
Emneord
- Socialt arbejde og sociale forhold
- Ensomhed
- aldring
- antropologi
- udsatte
- marginalisering