Epilog

Med bogens seks cases har det været hensigten at give stemmer til tidligere anbragte samt en familie med anbragte børn. Fortællingerne i casematerialet er løbende inddraget som eksempler relateret til de temaer, som bogens kapitler omhandler. I denne epilog har vi arbejdet videre med oplevelser og erfaringer fra tidligere anbragte unge som vigtige kommentarer til forskellige temaer, der er behandlet i bogen.
Epilogen er blevet til i samarbejde med Mitra Skov Bjerregaard og Fransiska Mannerup, begge frivillige i De Anbragtes Vilkår (DAV), der er en interesseorganisation stiftet af tidligere anbragte. De har erfaringer med at have været anbragt henholdsvis på børne- og ungehjem og i plejefamilier. På baggrund af flere samtaler om deres oplevelse af anbringelse samt deres blikke på fortællingerne i bogens cases har vi identificeret en række temaer, som har fyldt i samtalerne. Som afslutning på epilogen har vi identificeret centrale punkter, som børne- og ungerådgivere bør være særligt opmærksomme på i arbejdet med anbringelser.
Mitra og Fransiska trækker dels på deres egne oplevelser og erfaringer fra deres anbringelsesbaggrund, dels på deres viden som frivillige i DAV, hvor de er ”vidensaktører”, der på forskellig vis kommunikerer deres fælles indsamlede viden om anbragtes historier, oplevelser og ønsker til relevante aktører såsom politikere, kommuner, pædagoger, lærere og anbringelsessteder. DAV’s vision er at være medskabere af et samfund, hvor anbringelser løfter børn ud af en udsat position og giver dem mulighed for at udfolde deres fulde potentiale.