Et godt ungdomsliv med epilepsi: Kreative metoders indvirken på at almengøre det særlige og særliggøre det almene

Et godt ungdomsliv med epilepsi – kreative metoders indvirken på at almengøre det særlige og særliggøre det almeneProjektet er et praksisnært samarbejde mellem Professionshøjskolen Absalon – Socialrådgiveruddannelsen og Specialrådgivningen om Epilepsi på Filadelfia hospital. Projektet har afsæt i hverdagslivsfortællinger hvor formålet er at igangsætte forandringsprocesser for projektdeltagerne - unge med epilepsi og skabe viden der kan forandre forståelsen i praksis om hvordan det kan være at leve med en skjult diagnose. Projektet har afsæt i en dialektisk forståelse af handicap, hvor vi anskuer epilepsi som en dynamisk størrelse, som forandrer sig over tid og sted og er afhængig af de konkrete sociale og kulturelle sammenhænge de unge gebærder sig i (Bøttcher & Dammeyer, 2020). Inddragelsen af handicap i en minoritetsforståelse bibringer os forståelser for hvordan det bliver muligt at have ’levelige selver’ (Haavind, 2008; Phoenix, 2008) så vi får blik for hvordan de unge navigerer og forhandler positioner som unge, der (også) har epilepsi. I præsentationen reflekterer vi over hvilke betydninger projektets metodiske afsæt har; dels for de unge projektdeltager og dels for den skabte viden. Projektet er inspireret af en recoveryorienteret tilgang (Topor, 2001; Schrank & Slade, 2007), inklusiv kritikken af den formalisering begrebet er undergået i en dansk velfærdskontekst (Oute og Jørgensen, 2020). Dette medfører at fx strukturen for interviews med de unge har afsæt i det hele menneskes hverdagsliv og ikke diagnosen epilepsi. Ligeledes reflekterer vi over vores inddragelse af kreative elementer, der består af, at projektdeltagerne, under interviewet, tegner status/drømme om deres liv (Bagnoli, 2009) og dagbogsbilleder, hvor de unge tager billeder i 30 dage for at dokumenter deres hverdagsliv (Bartlett, 2012). Ydermere består en del af projektet af læringscirkler (Kildedal, 2014), hvor de unge projektdeltagere inviterer ’betydningsfulde andre’ (Horsdal, 2005) med hvor formålet dels er at etablere peer to peer støtter og dels i samarbejde med projektdeltagerne at skabe forskningsviden til projektet. Inspireret af kritiske og transformative kvalitative metoder (Cammarotta & Fine, 2010; Vianna & Stetsenko, 2014) undersøger vi, hvordan de kreative metoder vi anvender, bidrager til både muligheder og begrænsninger for at medskabe viden for de unge forskningsdeltagere.