Faglige orienteringer i et social-specialpædagogisk professionsperspektiv

Baggrund: Projektet udspringer af dén genstandsmæssige kompleksitet, som pædagoguddannelsens social-special-specialisering omfatter og som har betydning for dén undervisnings- og uddannelsesopgave, der ligger i at uddanne pædagoger her indenfor.
Formål: Projektets erkendelsesinteresse baserer sig på en nysgerrighed efter, hvorvidt der findes fællestræk på tværs af hele det social-specialpædagogiske arbejdsområde i form af fælles tematikker, udfordringer, dilemmaer og kompetencer, som forekommer relevante at forholde sig til i arbejdet med feltets mange ”målgrupper”, forstået som mennesker i vidt forskellige livssituationer med behov for omsorgs- og udviklingsstøtte, der spænder fra anbragte børn til voksne med forskellige former for sociale, diagnostiske og udviklingsbaserede vanskeligheder. Ambitionen er at opspore de professionelles egne bud på, hvad der udgør kernen og værdien i deres arbejde og dermed deres faglige drivkraft.
Metode: De kvalitative data er frembragt på basis af en interviewrække, hvor pædagogernes egne faglige orienteringer bringes i spil sammen med deres opfattelser af, hvilke kompetencer de anser for at være de vigtigste de pædagogstuderende tilegner sig iløbet af uddannelsen for at blive bedst rustet til feltet. Interview’sene består af lige dele fokusgruppeinterviews og individuelle interviews var semistrukturerede og åbne og induktive i deres form. Efterfølgende vil deltagerne blive inviteret til et dialogmøde omkring analyseresultaterne og i forlængelse heraf vil der blive gennemført mini-fremtidsværksteder om pædagogernes syn på, hvad man skal kunne mestre for at kunne agere klogt og kompetent indenfor feltet.
Resultater: Materialet afspejler en videnskabelig orienteret ekspertdiskurs som kan tolkes som en fagprofessionel positionering i pædagogens bestræbelse på faglig gennemslagskraft men også som en begrundelse for at kunne forstå og indleve sig i menneskers anderledes livspositioner. Samtidig fremkommer også positioner, der betoner den relationelle viden og kendskab til brugeren som person som det vigtigste. Disse 2 idealtypiske positioner fremkommer ikke entydigt i modstrid med hinanden, men afspejler muligvis pædagogens modsætnings- og dilemmafyldte position.