Abstract
Med vedtagelse af regeringens nye kvalitetsprogram for folkeskolen skal de eksisterende læseplaner erstattes med nye fagplaner for alle folkeskolens fag. Betegnelsen fagplaner har ikke været brugt tidligere. For folkeskolen anvendes benævnelsen ”læseplan”. Der har dog været en enkelt undtagelse i Fælles Mål 2004, hvor et afsnit benævnes ”læreplan”, hvor ”læseplan” udgør et underafsnit til læreplanen. Læseplanerne beskriver fagenes mål og indhold, og i de fleste tilfælde indeholder de også en undervisningsvejledning. Det kan forvirre, at Folketinget og andre taler om ”læreplaner”. Denne begrebsforvirring søger kapitlet at overkomme ved at bruge de betegnelser, Undervisningsministeriet har brugt gennem tiden. Med madkundskab som omdrejningspunkt præsenterer kapitlet tre pointer, der vedrører de nye fagplaner. De to første pointer er baseret på historiske analyser af faget madkundskab (tidligere hjemkundskab) fra Lov om folkeskolen fra 1975 til i dag. Den tredje, fremtidsorienterede pointe er en vision om madkundskab som praksisfagligt spydspidsfag.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Titel | Fra læreplaner til fagplaner |
| Redaktører | Andreas Rasch-Christensen |
| Antal sider | 16 |
| Udgivelsessted | Frederikshavn |
| Forlag | Dafolo |
| Publikationsdato | maj 2025 |
| Sider | 183-198 |
| Kapitel | 10 |
| ISBN (Trykt) | 9788772344065 |
| Status | Udgivet - maj 2025 |
Emneord
- Læring, pædagogik og undervisning
- madkundskab
- læreplaner