Flere elever i tale via taskbaseret sprogundervisning

Annette Søndergaard Gregersen, Bente Mosgaard Jørgensen

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftsartikelForskningpeer review

Abstract

Sproglærere i grundskolen og i gymnasiet oplever, at det bliver stadigt vanskeligere at få elever til at indgå i mundtlige aktiviteter i sprogundervisningen. Der synes at herske en generel perfektheds-kultur, hvor det handler om ikke at dumme sig og kun at vise sine perfekte sider frem. En sådan kultur udfordrer åbne samtaler i et klasserum, fordi de kræver, at man tør deltage uden at have forberedt sine sætninger til perfektion. Det fremgår af Line Krogager Andersens (2020) forskningsoversigt over mundtlighed i sprogundervisningen i perioden 2009-19, og vi genkender observationen fra vores egne erfaringer. Med denne artikel ønsker vi med Rod Ellis (2003) at argumentere for, at en undervisning baseret på tasks dels kan gøre det lettere for eleverne at deltage på fremmedsprog i undervisningen, dels i sidste ende kan tage kampen op mod denne perfektheds-kultur. Vi redegør for ideen med taskbaseret undervisning og Rod Ellis’ (2003) seks kriterier for tasken. To tasks udviklet til hhv. grundskole og gymnasium beskrives, og vi argumenterer kort for taskens potentiale i forhold til motivation, kommunikationsparathed og tryghed (Andersen 2020)
OriginalsprogDansk
TidsskriftSprogforum
Udgave nummer77
Sider (fra-til)69-75
Antal sider7
ISSN0909-9328
StatusUdgivet - 4 dec. 2023

Citationsformater