Flertydig og emergerende ledelse i folkeskolen: Et aktør-netværkteoretisk ledelsesstudie af politiske evalueringsreformers betydning for ledelse i den danske folkeskole.

Siden slutningen af 1980´erne har politikerne gennemført evalueringsreformer, der skal forbedre elevernes læring og samtidig gøre op med lærerens autonome undervisning. Eksempler er introduktion af nationale læringsmål, tests og skriftlige elevplaner. Mere indflydelse til skolelederen er blevet set som et politisk svar på, hvordan eleverne kan lære mere. Den evidensbaserede skoleledelsesforskning har søgt at give en række svar på, hvilke generelle ledelsespraktikker og succesfulde personlighedstræk hos skoleledere, der kan fremme elevernes læring og faglige udbytte i folkeskolen.

Ifølge Kristian Gylling Olesens ph.d.-afhandling er den politiske og evidensbaserede forståelse af skoleledelse for entydig. Afhandlingen argumenterer i stedet for, at skoleledelse opstår flertydigt, når politikerne introducerer nye evalueringsreformer i folkeskolen. Afhandlingen undersøger flertydig ledelse i to folkeskoler på den københavnske vestegn med brug af interviews, observation og foto samt Aktør-Netværks Teori (ANT). Specifikt undersøges, hvordan forskelligt praktisk udstyr og taktiske manøvrer ud fra lokale dagsordner oversætter de politiske evalueringsreformer ude i skolerne, og hvad disse oversættelser betyder for hvem der leder hvem, hvordan, hvor og hvornår.

Afhandlingen præsenterer tre lokalt emergerende ledelsesprogrammer – strategisk skoleledelse med trivsel, responsiv læringsledelse og ledelse med social kapital, og afsluttes med en diskussion af ledelse i folkeskolen i en reformtid.