Flygtningefamiliers møder med nordisk naturpædagogik i danske børnehaver

I Danmark har man som i andre nordiske lande en stærk tradition for pædagogisk arbejde med natur og udeliv i daginstitutionerne. Denne tradition trækker dels på en særlige nordiske forståelse af barndom (Wagner & Einarsdottir, 2008), men den kan også ses som forbundet med den særlige plads, som natur, landskab og friluftsliv har i de skandinaviske nationale traditioner (Bentsen, Andkjær, & Ejbye-Ernst, 2009; Sandell & Öhman, 2010). I de senere år har der desuden i Danmark været en stigende interesse for at bruge naturen i forskellige former for socialt arbejde (Ejby-Ernst, 2013), herunder i arbejdet med flygtninge. Paperet tager udgangspunkt i foreløbige forskningsresultater fra et forskningsprojekt, som omhandler flygtningebørn og deres familiers møder med danske daginstitutioner og diskuterer de pædagogiske paradokser, som kan opstå, når naturpædagogiske og traumeorienterede pædagogiske tilgange skal tale sammen. Det foreslås, at en eksistentiel og fænomenologisk funderet forståelse af ’intersubjektivitet’ kan åbne op for bredere pædagogiske forståelser af møder med natur.