Gående rytmeinterviews

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapportBidrag til bog/antologiForskningpeer review

Abstract

Kapitlet beskriver det gående rytmeinterview som en multisensorisk metode og viser, hvordan man kan lave rytmeanalyser af empiri fra rytmeinterviews med henblik på at få øje på, hvordan rytmer skaber mulighedsbetingelser for børns og unges hverdagsliv og for pædagogisk praksis. Metoden er inspireret af Henri Lefevres rytmeanalyse af, hvordan hverdagen bliver til gennem rytmer. Samtidig inddrages videnskabelige antagelser inden for Karens Barads agential realisme som et led i at udvikle en samlet rytmemetodologi. Gående rytmeinterviews er multisensoriske, fordi de orienterer interviewerens fokus mod, hvordan tid, rum, materialitet og børns ruter og rytmer spiller sammen i tilblivelsen af børns hverdage. Gennem eksempler med to børn viser kapitlet, hvordan det gående rytmeinterview giver mulighed for at skabe empiri om hverdagens rytmer i og på tværs af steder og tider. Og rytmeanalyser giver mulighed for at skabe billeder på, og sprog for, hvordan rytmer former hverdage. Kapitlet peger herved på, at man gennem rytmeinterviews og rytmeanalyser kan blive nysgerrig på at udforske mere, og udvikle situerede pædagogiske strategier, der kan bruges til at vedligeholde eller forandre de rytmer der former børns og unges hverdage.
OriginalsprogDansk
TitelMultisensoriske metoder og analyser : til undersøgelser af pædagogiske praksisser
RedaktørerHelene Falkenberg, Sofie Sauzet
Antal sider20
UdgivelsesstedFrederiksberg
ForlagSamfundslitteratur
Publikationsdato20 apr. 2023
Sider159-178
ISBN (Trykt)978-87-593-3404-1
ISBN (Elektronisk)978-87-593-4299-2
StatusUdgivet - 20 apr. 2023

Emneord

  • Undersøgelsesdesign, teori og metode
  • pædagogisk praksis

Citationsformater