Grænseløse Organisationer: fra Co-creation til Co-stabilization

Nana Katrine Vaaben, Mathilde Hjerrild Carlsen

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftsartikelForskningpeer review

Abstract

Innovation har i en årrække vundet større og større plads i dansk uddannelsespolitik og ses afspejlet i såvel folkeskolen som læreruddannelsen. Både lærere og elever skal kunne arbejde innovativt, og skal kunne afsøge, bryde og nytænke grænser i en evig jagt på uudnyttede potentialer. Ganske ofte bliver innovation koblet sammen med et økonomiske vækstparadigme og kan derfor komme til at fremstå som løsningen på velfærdssamfundets fremtidige økonomiske problemer i og med at ambitionen ofte er at der opstår, skabes eller udvikles noget ny værdi eller nogle nye ressourcer undervejs gennem innovationsprocessen.
Samtidig ser vi dog, at der i praksis ude på skolerne faktisk bruges ganske mange kræfter på at sikre kontinuitet, opretholde en sikker drift og videreføre traditioner. Ligeledes ser vi at privatskoler netop i kraft af et fokus på stabilitet, kontinuitet og traditionsbundethed faktisk tiltrækker forældre, der gerne vil vide, at den skole de melder deres børn ind i 0. klasse er nogenlunde den samme skole, når børnene går ud af skolen 10 år senere. Stabilitet er på den måde blevet et attraktivt alternativ til en i stigende grad af innovationskultur, hvor det eneste sikre er at alting forandrer sig.

OriginalsprogDansk
TidsskriftSocial Kritik
Vol/bind146
Udgave nummer3
Sider (fra-til)24-31
ISSN0904-3535
StatusUdgivet - 22 jun. 2016

Emneord

  • Ledelse, organisationsudvikling og innovation
  • co-creation
  • Samarbejde
  • grænseløshed
  • skoler
  • åben skole

Citationsformater