Abstract
Stigningen i antallet af unge, som er udsatte, kalder ikke blot på flere politiske initiativer men også på mere forskningsmæssig viden. Meget af den eksisterende viden om udsatte unge er præget af, at der igennem længere tid har været fokus på risikofaktorer og tiltag, der kan afhjælpe eller virke forebyggende for udsathed blandt børn og unge. Det har som konsekvens, at vi ved noget om de unge i forhold til misbrug, hjemløshed, psykisk mistrivsel etc., mens der mangler viden om, hvordan de unge skaber sammenhæng og mening i deres liv med og på tværs af disse faktorer. Ungdomsforskningen tilbyder tværgående teoretisk, metodisk og analytisk tilgang til unge, ungdom og ungdomsliv med fokus på de unges perspektiver. I denne artikel vil vi præsentere en analyse af udsatte unge og deres hverdagsliv på kanten af det danske samfund. Til dette vil vi benytte et analytisk begreb om handlestrategier, som muliggør analyser, der undersøger de unges individuelle handlemønstre og samtidig indtænker en bredere forståelse af deres livssituation. I analysen fremkommer tre overordnede strategityper: Mistillids-strategien, Isolations-strategien og Værdi-strategien. Således har ungdomsforskningens tilgang til analyser af udsatte unge til formål at nuancere og differentiere billedet af unge på kanten af det danske samfund
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Dansk Sociologi |
Vol/bind | 30 |
Udgave nummer | 1 |
Sider (fra-til) | 33-51 |
Antal sider | 19 |
ISSN | 0905-5908 |
DOI | |
Status | Udgivet - 2019 |
Emneord
- udsatte unge
- Børn og unge
- ungdomsforskning