Hvad fanger elevers interesse i undersøgende litteraturundervisning? Et casestudie af otte overbygningselevers interesseudvikling i løbet af en halvårlig intervention: Et casestudie af otte elevers interesseudvikling i løbet af en halvårlig intervention

Elevinteresse er en afgørende forudsætning for undersøgende litteraturundervisning. Hvor instrumentel litteraturanalyse ligesom andre rutineprægede skoleopgaver kan gennemføres, så længe eleverne accepterer de ydre grunde for undervisningen, afhænger undersøgende litteraturundervisning i højere grad af den enkelte elevs personlige grunde eller drivkraft til at engagere sig i undersøgende aktivitet. Derfor står spørgsmålet om elevinteresse også centralt i det analytiske arbejde med resultater fra storskalaforsøget Bedre kvalitet i dansk og matematik (KiDM).

I teoretisk forstand spænder begrebet interesseudvikling over både kognitive, affektive, sociale og værdi-relaterede dimensioner ved elevens udvikling og fremhæver relationen mellem en indre subjektiv pol og en ydre genstand, som får en særlig betyd­ning over tid. Med dette afsæt i en grundlæggende forståelse af interesseudvikling hentet i fænomenologien og pragmatikken undersøger vi i artiklen elevernes artikulerede ud­tryk for oplevet mening i litteraturarbejdet i KiDM-projektets tredje og sidste inter­vention med undersøgende litteraturundervisning.

Det empiriske grundlag er 12 fokusgruppeinterviews med i alt 8 elever, der hver blev interviewet tre gange for at følge interesseudviklingen. Vores analyse peger på en sammenhæng mellem elevens tilskrivning af værdi til litteraturundervisningen, per­sonlige erfaringer af lyst og ulyst og den vedblivende, interessebaserede fordybelse. Desuden ser det ud til, at de elever, der har etableret litterær interesse, i mindre grad er afhængige af adspredelse og ikke-genstandsrelateret variation i undervisningen, end de elever, der giver udtryk for at være desinteresserede eller blot situativt interesserede.