Hvem er de social anbragte unge?

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapportBidrag til rapportForskningpeer review

Abstract

Dette kapitel er baseret på en undersøgelse af, hvordan sagsbehandlere træffer beslutning om sikret anbringelse, og hvordan den unge oplever og forstår formålet med anbringelsen.130 Unge anbringes først og fremmest for at skærme dem, og fordi det ikke vurderes muligt at foretage en grundig og sammenhængende udredning i åbent regi. Det betragtes som en meget indgribende anbringelse forbundet med en række dilemmaer, hvor behovet for beskyttelse må afvejes i forhold til frihedsberøvelse og brud på de indsatser, der var sat i værk for at sikre den unges trivsel og udvikling.
Dette kapitel beskriver, hvad der karakteriserer de socialt anbragte i forhold til opvækst, anbringelseshistorik, risikoadfærd og psykisk sårbarhed. Selvom det ikke er nyt, at der er socialt anbragte på de sikrede institutioner, er de i høj grad underbelyst som selvstændig målgruppe. Forskningen om sikret anbringelse er sparsom, og centrale undersøgelser eksempelvis foretaget af Børnerådet (2015), Tea Bengtsson (2012) og Martin Hoffmann (2018) omhandler primært retligt anbragte unge. Denne kortlægning af målgruppen, baseret på sagsmateriale og interviews, tilvejebringer således afgørende ny viden om de socialt anbragte unge, hvilket er væsentligt for at kunne tilpasse vilkår og behandling til målgruppen. I kapitlet indgår en række cases, der skal illustrere, hvem de unge er, og kort beskrive deres veje til og fra sikret anbringelse.
OriginalsprogDansk
TitelSociale anbringelser på sikrede institutioner : i et menneskeretligt perspektiv
RedaktørerNikolaj Nielsen
Antal sider14
ForlagInstitut for Menneskerettigheder
Publikationsdato2020
Sider38-51
Kapitel4
ISBN (Trykt)978-87-93893-61-0
ISBN (Elektronisk)978-87-93893-62-7
StatusUdgivet - 2020

Citationsformater