Abstract
Resumé
Inspirationskataloget viser en række eksempler på pædagogiske tiltag ordnet efter fokusområderne:
• tværprofessionelt samarbejde
• tværsektorielt samarbejde
• sammenhængende borger/patientforløb
• borger/patientinddragelse
• bedre sammenhæng mellem teori og
praksis
Eksemplerne til inspiration præsenteres som
korte beskrivelser ud fra følgende:
titel på særlige forløb eller projekter,
hvem (hvilke studerende),
hvor (hvilken professionshøjskole),
hvordan (initiativet er organiseret og tilrettelagt),
hvorfor (hvad formålet med initiativet er).
Eksemplerne fremstår som didaktiske designs, men også som pædagogiske organiseringer med fokus på samarbejde mellem det
kliniske uddannelsessted og professionshøjskolen. Inden for fokusområderne tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde har
vi set pædagogiske tiltag, der på den ene side
lægger sig tæt op ad den praksis, der allerede
eksisterer (deltagelse i hverdagspraksis) – fx
ved at lade studerende deltage aktivt i tværprofessionelle møder og konferencer. På den
anden side har vi også set pædagogiske tiltag,
som lægger undervisning til rette ud over den
vanlige praksis. Denne organiseringsform
giver de studerende mulighed for at være i
praksis på nye måder, hvorved vi antager, at
de studerende implicit trænes i at tænke og
agere innovativt. Ved at deltage i den eksisterende praksis uddannes de studerende til
gengæld til at være mere arbejdsmarkedsparate, hvilket der er stor efterspørgsel efter.
Hovedfokus i den kliniske del af uddannelserne er i udgangspunktet på monoprofessionelle
aktiviteter, hvilket kan forklare, at der særligt
indenfor det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde ses initiativer, der ikke tager
udgangspunkt i hverdagspraksis. Eftersom de
tværprofessionelle og tværsektorielle aktiviteter ikke forekommer så oplagte må de derfor
konstrueres. Pædagogiske initiativer med fokus på borger/patientinddragelse forekommer
generelt indlysende og indforstået for praksis,
hvilket kan forklare, hvorfor eksempler herpå
ikke er meldt ind til inspirationskataloget i
så stort et omfang. Til gengæld er der blevet
beskrevet et overvældende stort antal pædagogiske initiativer med formålet at styrke forholdet mellem teori og praksis. Flere af disse
har som begrundelse at mindske det såkaldte
ansvars- eller praksis-shock, som er særligt
gældende for sygeplejerskeuddannelsen, men
som også er blevet koblet til den sundhedskrise, der aktuelt er bred enighed om hersker i
det danske sundhedsvæsen. Der er et udbredt
ønske om at finde konsensusprægede pædagogiske løsninger på modstillingen mellem
teori og praksis.
Fælles for de mange pædagogiske tiltag
gælder, at de opleves som relevante for de
kliniske undervisere, når de er udviklet af
aktørerne selv. De centralt initierede pædagogiske tiltag, udviklet væk fra den praktiske
kontekst, kan opleves fremmedgørende og
ligefrem demotiverende og deprofessionaliserende for de implicerede kliniske undervisere
og vejledere.
Inspirationskataloget viser en række eksempler på pædagogiske tiltag ordnet efter fokusområderne:
• tværprofessionelt samarbejde
• tværsektorielt samarbejde
• sammenhængende borger/patientforløb
• borger/patientinddragelse
• bedre sammenhæng mellem teori og
praksis
Eksemplerne til inspiration præsenteres som
korte beskrivelser ud fra følgende:
titel på særlige forløb eller projekter,
hvem (hvilke studerende),
hvor (hvilken professionshøjskole),
hvordan (initiativet er organiseret og tilrettelagt),
hvorfor (hvad formålet med initiativet er).
Eksemplerne fremstår som didaktiske designs, men også som pædagogiske organiseringer med fokus på samarbejde mellem det
kliniske uddannelsessted og professionshøjskolen. Inden for fokusområderne tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde har
vi set pædagogiske tiltag, der på den ene side
lægger sig tæt op ad den praksis, der allerede
eksisterer (deltagelse i hverdagspraksis) – fx
ved at lade studerende deltage aktivt i tværprofessionelle møder og konferencer. På den
anden side har vi også set pædagogiske tiltag,
som lægger undervisning til rette ud over den
vanlige praksis. Denne organiseringsform
giver de studerende mulighed for at være i
praksis på nye måder, hvorved vi antager, at
de studerende implicit trænes i at tænke og
agere innovativt. Ved at deltage i den eksisterende praksis uddannes de studerende til
gengæld til at være mere arbejdsmarkedsparate, hvilket der er stor efterspørgsel efter.
Hovedfokus i den kliniske del af uddannelserne er i udgangspunktet på monoprofessionelle
aktiviteter, hvilket kan forklare, at der særligt
indenfor det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde ses initiativer, der ikke tager
udgangspunkt i hverdagspraksis. Eftersom de
tværprofessionelle og tværsektorielle aktiviteter ikke forekommer så oplagte må de derfor
konstrueres. Pædagogiske initiativer med fokus på borger/patientinddragelse forekommer
generelt indlysende og indforstået for praksis,
hvilket kan forklare, hvorfor eksempler herpå
ikke er meldt ind til inspirationskataloget i
så stort et omfang. Til gengæld er der blevet
beskrevet et overvældende stort antal pædagogiske initiativer med formålet at styrke forholdet mellem teori og praksis. Flere af disse
har som begrundelse at mindske det såkaldte
ansvars- eller praksis-shock, som er særligt
gældende for sygeplejerskeuddannelsen, men
som også er blevet koblet til den sundhedskrise, der aktuelt er bred enighed om hersker i
det danske sundhedsvæsen. Der er et udbredt
ønske om at finde konsensusprægede pædagogiske løsninger på modstillingen mellem
teori og praksis.
Fælles for de mange pædagogiske tiltag
gælder, at de opleves som relevante for de
kliniske undervisere, når de er udviklet af
aktørerne selv. De centralt initierede pædagogiske tiltag, udviklet væk fra den praktiske
kontekst, kan opleves fremmedgørende og
ligefrem demotiverende og deprofessionaliserende for de implicerede kliniske undervisere
og vejledere.
Originalsprog | Dansk |
---|
Forlag | Danske Professionshøjskoler |
---|---|
Antal sider | 37 |
ISBN (Trykt) | 9788772989921 |
Status | Udgivet - 10 maj 2023 |