Inddragelse af unges perspektiver på inklusion, eksklusion og marginaliseringsprocesser i et urbant ungdomsarbejde

Flere undersøgelser har igennem tiden peget på, at der fortsat eksisterer en social ulighed og udsathed hos
unge, der medfører, at der er forskel på, hvor gode muligheder unge har for at klare sig godt i livet. Denne
form for udsathed har fokus på de unges livschancer og uligheden i deres samlede muligheder og
begrænsninger for livsudfoldelse. De unge, som lever med denne udsathed, beskrives ofte som unge på
kanten af samfundet, fordi deres muligheder for uddannelse og job er mindre end flertallet af unge1.
Dette betyder, at unge på forskelligvis kan være udfordret af inklusion og deltagelse i uddannelse, på
arbejdsmarkedet og i civilsamfundsaktiviteter, men også i deres hverdagsliv i det urbane rum.
I forskningsprojektet Ungeliv og pædagogisk arbejde i urbane arenaer udforskede vi, sammen med
professionelle og unge fra fire ungdomsklubber, hvordan der i en pædagogisk praksis kan gøres plads til de
unges viden, oplevelser, håndtering af ekskludering og marginalisering med fokus på de unges hverdag i en
storby som København.
Med afsæt i de unges egne problemdefinitioner, analyser og løsningsforslag, baseret på deres egne erfaringer
med marginalisering i byens rum, var fokus i projektet dels på, hvordan man på tværs af de unges bud
kunne pege på potentialer for overskridelse af marginalisering som et transformativt greb, og dels hvordan
inddragelse af de unge i en reel deltagelse kunne udvide det pædagogiske handlerepertoire i forhold til
skabelsen af inddragelses- og deltagelsesprocesser i den pædagogiske hverdag. Med det teoretiske og
metodiske design var projektets afsæt at involvere unge i deltagende processer med et argument om, at vi
igennem dette øger vores viden om kompleksiteten af problemer på et individuelt niveau og på et
samfundsmæssigt niveau og dermed kan udfordre og overskride de ulighedsskabende strukturer2.
Forskningsprojektets resultater viser således både veje til at skabe inddragende pædagogiske praksisser, men
viser også de unges konkrete svar på, hvilken betydning byens rum, eller det område de bor i, har for,
hvordan de oplever sig in- eller ekskluderet i hverdagen.