Interkulturelle kompetencer i ældreplejen: En model til arbejdet med kulturel diversitet baseret på erfaringer fra Peder Lykke Centret

Baggrund
Andelen af borgere med migrantbaggrund i den danske ældrepleje er stigende, hvilket stiller nye krav til de sundhedsfaglige medarbejders interkulturelle kompetencer for at sikre personcentreret pleje og omsorg. Ældre borgere med migrantbaggrund er en heterogen gruppe, hvad angår oprin-delsesland, migrationsårsag, antal år i Danmark, etnicitet, sprog, kultur, religion og socioøkonomi-ske forhold. På trods af forskellige individuelle vilkår er der nogle fælles sårbarhedsrisici, der kræver faglig opmærksomhed blandt de sundhedsfaglige medarbejdere. Der er derfor et stort behov for at undersøge hvilke faglige kompetencer, der kan understøtte høj kvalitet i pleje og omsorg for denne gruppe. Peder Lykke Centret har som profilplejehjem med fokus på mangfoldighed gennem de sid-ste 10 år opbygget en unik erfaring inden for interkulturel praksis i ældreplejen. Denne erfaring rummer værdifuld viden om, hvordan ældreplejen kan tilpasses en stadig mere mangfoldig befolk-ningssammensætning.

Formål
Rapportens formål er at beskrive Peder Lykke Centrets interkulturelle praksis, som den udfolder sig gennem medarbejdernes fortællinger og refleksioner over deres daglige arbejde, med henblik på at omsætte denne praksis til en faglig model, der kan udbredes bredt i den danske ældrepleje og der-ved bidrage til udviklingen af interkulturel ældrepleje i Danmark.

Metode
Projektet bygger på en aktionsbaseret lærings- og forskningstilgang og er udviklet i samarbejde mel-lem Peder Lykke Centret og Københavns Professionshøjskoles sundhedsfaglige videreuddannelse og forskning og udviklingsenheden på Institut for Sygeplejerske og Ernæringsuddannelserne. Data-indsamlingen omfatter kvalitative interview med ledere og medarbejdere ( i alt 7 interviews) og et-nografiske observationer af et kompetenceudviklingsforløb (i alt 18 workshops) med medarbejdere samt en analyseworkshop med ledere og stabsmedarbejdere. Kompetenceudviklingsforløbet bestod af tre workshops à tre timers varighed, som 96 fastansatte medarbejdere deltog i. I workshopperne blev Peder Lykke Centrets eksisterende interkulturelle praksis både udforsket og videreudviklet.
Rapportens resultater bygger på en tematisk analyse af datamateriale fra interview og workshops og er udført med udgangspunkt i de retoriske appelformer (etos, patos og logos).

Resultater
Peder Lykke Centrets interkulturelle praksis kommer til udtryk i tre tematikker, som afspejler de tre retoriske appelformer (etos, patos, logos).

Etos: Mødets etik.
Det første tema handler om etikken i det interkulturelle møde mellem ældre borgere med migrant-baggrund og medarbejderne. På Peder Lykke Centret er interkulturelle kompetencer er funderet i en etisk forpligtelse til at skabe en ligeværdig relation til og samvær med mennesker, hvis kultur opfattes som forskellig fra ens egen. Mødet bygger på tillid og respekt som ofte opbygges over tid og kræver tålmodighed. Det indebærer, at medarbejderne er åbne, nysgerrige og kritisk reflekterede over egne kulturelle forforståelser. Mødets etik skal hverken forveksles med en markedsetik, der er optaget af at levere ydelser tilpasset kundens præferencer eller en rettighedsetik, der har fokus på at udligne uretfærdighed, som mennesker med minoritetspositioner kan møde. Mødets etik handler om mere end at imødekomme beboerens kulturelle præferencer og sikre universelle rettigheder, den handler om at forstå, hvem den enkelte beboer er og at skabe et gensidigt møde på tværs af kul-turelle forskelle.

Patos: Kulturforskelle som en fælles glæde
Peder Lykke Centret betragter kulturel mangfoldighed som en fælles ressource, der kan bringe glæ-de og styrke relationer mellem beboerne og medarbejderne. Kulturforskelle ses ikke som barriere, der adskiller mennesker, men som muligheder for gensidigt at berige hinanden ved at dele og lære af hinanden. Traditioner og kulturelle udtryk betragtes derfor ikke som private præferencer, boerne kan dyrke for sig selv, i stedet bliver de synliggjort og delt, så de fejres åbent og bidrager til at styrke fællesskabet.

Logos: Forståelse frem for forklaring
Peder Lykke Centrets tilgang handler om at forstå det unikke i hver beboer. Det betyder en kritisk opmærksomhed på, ikke at se beboerne som en stereotyp repræsentant fra en bestemt kultur eller bruge kulturelle antagelser som forklaring på adfærd og handlinger. I stedet bestræbes det at skabe forståelse gennem åben dialog og refleksion med beboere, pårørende og kollegaer. I denne proces, ses misforståelser som uundgåelige og bruges aktivt som læringsmuligheder til at styrke og udvikle praksis.

Medarbejdernes fortællinger om deres praksis inkluderer også deres egne kritiske opmærksomhe-der og forbedringsområder. Forbedringsområderne inkluderer brugen af eksisterende og udvikling af nye instrumentelle løsninger (fx bedre inddragelse af Etnisk Ressourceteam og udvikle brugen af teknologier som tablets i samarbejdet med beboerne), at have kontinuerligt fokus på og udvikling af det gode kollegiale samarbejde og at arbejde mere systematisk og metodisk med svære og dilemma-fyldte situationer.


Model til arbejdet med kulturel diversitet i ældreplejen
På baggrund af resultaterne præsenteres en model til arbejdet med kulturel diversitet i ældreplejen. Modellen består af tre trin: Forstå, tilpasse og handle. Det første trin indebærer tre elementer, som medarbejderne skal afdække og arbejde med i deres forståelse: kulturel baggrundsviden, individuel viden om den enkelte beboer og refleksion over egen forforståelse. Det andet trin handler om at finde måder at tilpasse praksis og udvikle kreative løsninger på flere niveauer – de institutionelle rammer, medarbejderens tilgang til bebeboere, og beboerens hverdag. Det sidste trin handler om konkret implementering af tilpasningerne for at støtte beboerne i at leve det liv, de gerne vil leve ved at fremhæve det gode, som kulturel mangfoldighed bidrager til, herunder at dele kulturelle oplevel-ser i fællesskab. Det indebærer også at reducere skade ved at forebygge og håndtere de konflikter, der kan opstå i det interkulturelle arbejde. Til hvert trin kobles konkrete metoder til at understøtte trinnene. Disse er præsenteret i et bilag til rapporten.

Konklusion
Peder Lykke Centrets erfaringer viser, hvordan interkulturel praksis kan styrke både beboernes trivsel og medarbejdernes faglige udvikling. Den udviklede model tilbyder en systematisk tilgang til at udbrede og implementere denne praksis generelt i ældreplejen.