Internationale policies og nationale handleplaner for sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling i skolen: transformationer og oversættelser

Katrine Dahl Madsen, Lone Lindegard Nordin, Venka Simovska

Publikation: Working paper/preprintWorking paper

Abstract

Målet med denne dokumentanalyse er at klarlægge de internationale og nationale politiske rammer, der er sat for arbejdet med sundhedsfremme og bæredygtig udvikling i grundskolen i Danmark i dag. Hensigten er at undersøge, hvor begreberne kommer fra, hvad skolerne er forpligtede på, fællestræk og forskelle på områderne og de vægtninger og tolkninger, der har fundet sted gennem tiden. Analysen har således to overordnede mål: 1) at belyse, hvordan sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU) artikuleres og adresseres i centrale internationale og nationale policies i relation til grundskolen med fokus på de centrale pædagogisk-didaktiske spørgsmål om mål, tilgange, kompetencer/viden og kontekst, 2) at belyse de transformationsprocesser, der kommer til udtryk i forholdet mellem internationale og nationale policies indenfor sundhedsfremme og bæredygtig udvikling i relation til grundskolen. I det følgende introduceres først det teoretiske udgangspunkt for analysen, de centrale begreber samt tilgangen til analysen. Herefter følger analysen, der er delt op i tre større afsnit: 1) Udviklingsfasen ? de første internationale dokumenter, 2) Implementeringen ? de internationale handleplaner, 3) De nationale rammer. Efter hvert afsnit samles op på de centrale spørgsmål om mål, tilgange, kompetencer/viden og kontekst. Som et gennemgående tema diskuteres brud og spændinger, der viser sig i de politiske intentioner, fra de første internationale dokumenter til de senere handleplaner og nationale politikker og strategier.
OriginalsprogDansk
StatusUdgivet - 2013
Udgivet eksterntJa

Emneord

  • policy
  • schools
  • health promotion
  • education for sustainable development
  • Grundskole
  • Sundhedspædagogik
  • Uddannelsespolitik

Citationsformater