Introduktion: Sund aldring og sociale relationer

Susanne Bregnbæk, Bjarke Oxlund, Lone Grøn

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftsartikelForskningpeer review

Abstract

Det er tydeligt, at globale diskurser om sund og succesfuld aldring (se bl.a.
Lamb 2014 og 2017) har fundet vej ind i den lokale drejebog for, hvad der udgør det optimale livsforløb (Oxlund 2018). Med fokus på fysisk aktivitet og individuel optimering har ideerne om sund aldring været med til at løfte barren for, hvad den enkelte forventes at investere i for både at føje år til livet og liv til årene. Men hvad med den sociale aldring på den anden side? Hvilken drejebog skrives i disse år, hvor ældre (med uheldig aldersdiskriminerende sprogbrug) samtidig omtales som en byrde for velfærdsstatens budgetter? Og hvad med den åndelige og eksistentielle dimension af aldring – er det stadigvæk muligt at trække sig tilbage fra verden i ro og mag? Bidragsyderne i dette nummer af Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund undersøger nogle sider af ældrelivet, der ikke lader sig fortælle gennem diskurser om ’sund aldring’. De afdækker og analyserer på den måde den sociale virkelighed bagved de mange paroler om sund aldring.
OriginalsprogDansk
Artikelnummer1
TidsskriftTidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund
Vol/bind30
Sider (fra-til)5-18
Antal sider13
ISSN1604-3405
StatusUdgivet - 2019

Citationsformater