”Jo mere man ligner flertallet, jo lettere er det”

Annegrethe Nielsen, Kathrine Hoffmann Pii, Annemette Vibeke Rasmussen

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftsartikelForskningpeer review

Abstract

Mange minoritetsetniske studerende oplever mistrivsel på deres studier. Mistrivsel påvirker den enkelte studerendes livskvalitet, læringsmotivation, faglige udbytte og gennemførelse af uddannelsen. I lyset af en generel rekrutteringskrise til velfærdsprofessionerne og et ønske om, at de professionelle skal afspejle samfundets diversitet, undersøger vi minoritetsetniske studerendes faglige og sociale trivsel på jordemoder- og sygeplejerskeuddannelsen på Københavns Professionshøj-skole. Vi forstår trivsel ud fra Ryan og Decis selvbestemmelsesteori, der peger på betydningen af at opleve autonomi, kompetence og samhørighed for at kunne trives og være motiveret. Dataindsamlingen består af fokusgrupper med studerende og undervisere fra jordemoder- og sygeplejerskeuddan-elsen, og vi foretager en deduktiv indholdsanalyse inspireret af selvbestemmelsesteorien. Analysen viser, at minoritetsetniske studerende på begge uddannelser oplever et manglende tilhørsforhold til det brede fællesskab på uddannelserne, underkendelse af deres faglige kompetencer samt manglende anerkendelse af autonomi ved at blive opfattet som repræsentant for en minoritetsetnisk gruppe. Minoritetsetniske studerende oplever, at uddannelserne og underviserne i lav grad håndterer de trivselstruende elementer, mens underviserne udtrykker usikkerhed omkring håndtering af etnisk forskellighed i klasserummet. Resultaterne peger på dynamikker, der truer minoritetsetniske studerendes trivsel, og som forpligter uddannelserne til at handle. Vi foreslår tiltag, der adresserer de trivselstruende elementer, og som kan øge trivsel for alle studerende
OriginalsprogDansk
TidsskriftTidsskrift for professionsstudier
Vol/bind21
Udgave nummer40
Sider (fra-til)68
Antal sider11
ISSN2446-0273
StatusUdgivet - 22 okt. 2025

Emneord

  • Uddannelse, professioner og erhverv
  • minoritetsetniske studerende
  • trivsel
  • jordemoderuddannelse
  • sygeplejerskeuddannelse

Citationsformater