”Jo mere man ligner flertallet, jo lettere er det”

Mange minoritetsetniske studerende oplever mistrivsel på deres studier. Mistrivsel påvirker den enkelte studerendes livskvalitet, læringsmotivation, faglige udbytte og gennemførelse af uddannelsen. I lyset af en generel rekrutteringskrise til velfærdsprofessionerne og et ønske om, at de professionelle skal afspejle samfundets diversitet, undersøger vi minoritetsetniske studerendes faglige og sociale trivsel på jordemoder- og sygeplejerskeuddannelsen på Københavns Professionshøj-skole. Vi forstår trivsel ud fra Ryan og Decis selvbestemmelsesteori, der peger på betydningen af at opleve autonomi, kompetence og samhørighed for at kunne trives og være motiveret. Dataindsamlingen består af fokusgrupper med studerende og undervisere fra jordemoder- og sygeplejerskeuddan-elsen, og vi foretager en deduktiv indholdsanalyse inspireret af selvbestemmelsesteorien. Analysen viser, at minoritetsetniske studerende på begge uddannelser oplever et manglende tilhørsforhold til det brede fællesskab på uddannelserne, underkendelse af deres faglige kompetencer samt manglende anerkendelse af autonomi ved at blive opfattet som repræsentant for en minoritetsetnisk gruppe. Minoritetsetniske studerende oplever, at uddannelserne og underviserne i lav grad håndterer de trivselstruende elementer, mens underviserne udtrykker usikkerhed omkring håndtering af etnisk forskellighed i klasserummet. Resultaterne peger på dynamikker, der truer minoritetsetniske studerendes trivsel, og som forpligter uddannelserne til at handle. Vi foreslår tiltag, der adresserer de trivselstruende elementer, og som kan øge trivsel for alle studerende