Kærlighed som modstand: om genstridighed i pædagogik for bæredygtighed

Artiklen er en refleksion over en særlig form for modstand, som har vist sig i et flerårigt aktionsforskningsarbejde med at udvikle et stærkere naturpædagogisk greb om bæredygtig udvikling på dagtilbudsområdet. Modstanden har rødder i en dyb kritik af samfundsmæssige og kulturelle forvaltninger af natur og udgør en modstand mod at lade barnet opsuge af det samfund, som er blevet helt forkert, hvilket kommer til udtryk som fortielser og som et forsvar for barnets kærlighedsrelation til natur. Artiklen viser, at der er komplekse og modsætningsfyldte pædagogiske og kulturelle forestillinger om forholdet mellem oplysning, kærlighed og menneskers muligheder for at skabe en bedre verden på spil i naturpædagogikken på dagtilbudsområdet. Artiklens ærinde er at vise, hvordan kærlighed til natur kan blive en modstand for ambitioner om at inddrage børn i bæredygtighedsspørgsmål. Samtidig argumenterer artiklen for en pædagogik, der overvejer, hvordan selv små børn kan inviteres til at sanse og undersøge de komplekse mellemværender mellem natur og mennesker.