Kampen for en egen historie – om multivokale sygdomsnarrativer.

Artiklen tager udgangspunkt i Kim, som bor på et socialpsykiatrisk bosted for mennesker med psykiske problemer. Gennem en ”tyk beskrivelse” af, hvordan Kim tales frem af ham selv og af hans omgivelser, belyser vi, hvordan forhandlinger og konstruktioner af livsfortællinger sker socialt, i dialog og i en forhandling mellem mange forskellige aktører. Ved at fokusere på en enkelt case bliver det muligt at invitere forskellige stemmer og kontekster, som Kim indgår i, ind i analysen og således illustrere den grundlæggende multivokalitet, der gør sig gældende i fortællingerne af og om Kim – en multivokalitet, som ikke bliver mindre kompliceret af, at Kims erfaringer med psykoser har lært ham at tvivle på sine egne minder. Igennem nedslag i henholdsvis Kims egne narrativer og de måder hvorpå personalet på bostedet og hans familie taler ham frem, spørger vi, hvordan rammer, kontekster og andre aktører bidrager til skabelsen af individets fortællinger. Med udgangspunkt i en stigende efterspørgsel efter psykiatribrugeres ”egne fortællinger”, spørger vi, hvad ”egne” fortællinger egentlig er og problematiserer den formodning om autenticitet, som nogle gange impliceres. Artiklens nedslag på forskellige kontekster og aktører illustrerer, hvordan kontekster og relationer sætter rammer for fortællingerne og præger deres udformning. Konteksten er derfor afgørende for forståelsen af, hvad det vil sige at lytte efter brugernes egne stemmer og for, hvad der genkendes som autentisk. Betydningen af at lytte til brugernes fortællinger ligger derfor i vores forståelse ikke i deres formodede autenticitet, men snarere i, at deres fortællinger fungerer som måder at (gen)etablere agency og stærke modfortællinger hos psykiatribrugere.