Kollektiv trivsel i daginstitutionen – en relationel og metodisk udfordring

I kapitler præsenteres forfatterens bud på forståelse af trivsel i en daginstitutionens kontekst og hvilke implikationer det har for pædagogers kompetencer og det pædagogiske arbejde. Trivsel indkredses som et politisk og pædagogisk fænomen, som forbinder sig med såvel teoretisk som metodisk viden vedrørende trivsel og trivselsprocesser. Der argumenterer for at undersøge og arbejde med trivsel i daginstitutionen fra et kollektivt, kropsligt og konfliktuelt perspektiv, da en sådan tilgang synes bedre egnet til at forstå de sociale processer, som børnelivet og arbejdslivet udgøres af. Dette stiller krav til såvel pædagogers relationelle blik som til de metoder og metodiske greb, som pædagoger anvender med henblik på at forstå, undersøge og vurdere børns udvikling, læring og trivsel.