Konstruktionen af it-systemet ”Digitalisering – Udsatte Børn og Unge” som løsningen på problemer i den socialfaglige sagsbehandling.

Denne artikel undersøger hvordan it-systemet ”Digitalisering – Udsatte Børn og Unge” (DUBU) konstrueres som løsning på problemer på området vedrørende udsatte børn og unge. It-systemet, der skal bidrage til digitalisering af den kommunale sagsbehandling på området, er udviklet i et nationalt samarbejde mellem blandt andre Socialministeriet og Kommunernes Landsforening, men skal anvendes lokalt i kommunerne. Med afsæt i den konstruktivistiske teori om claims-making viser artiklen, at sagsbehandlingen konstrueres som årsag til problemerne på området, hvorved problemerne fremstilles som mulige at løse via digitalisering, der fremstår som en simpel løsning. Med det afsæt undersøges to påstande om it-DUBU, der i forbindelse med udviklingen og implementeringen fremstiller systemet som relevant og attraktiv for kommunerne. Den først påstand er, at digitaliseringen med DUBU kan reducere udgifterne til indsatserne med én procent. Ved at undersøge hvordan påstanden er opstået viser artiklen, at påstanden hviler på et usikkert grundlag, og desuden optræder som en slags selvopfyldende profeti, hvor besparelser indhentes uafhængigt af om digitaliseringen effektiviserer eller forbedrer sagsbehandlingen. Den anden påstand er, at problemer med digitaliseringen ikke skyldes systemet, men derimod den kommunale implementering. Den påstanden fungerer som afmontering af kritik af it-systemet og de aktører, der har deltaget i udviklingen af systemet.