Kontraformens faglighed: – pædagogers faglighed i skolen efter fusioner mellem skoler og fritidstilbud

Folkeskolereformen og den nationale overgang til en skolefritidshjems(SFO)-organisering af fritidsinstitutioner for børn i skolealderen, har givet anlednign til fusioner, der har samlet skolers og fritidsinstitutioners medarbejdere, ledelser og opgaver. I artiklen undersøger jeg hvordan, pædagogers faglighed bliver til i skolen efter fusionen gennem ’synkretiske praksisser’. Synkretiske praksisser defineres i artiklen som praksisser, hvor elementer, der i udgangspunktet forstås som ikke-kohærente, samles og gøres sammenhængende (Law et. al., 2013). Artiklen vil undersøge hvilke dynamikker, der kendetegner synkretisk praksis i skolen, og hvilken slags faglighed det bliver muligt for pædagoger at udfolde gennem disse. Artiklen indledes med et overblik over fusionen mellem skoler og fritidstilbud. Herefter gives et rids over forskning i pædagogers faglighed i skolen. Dernæst udfoldes en analysestrategi, der tillader et blik på tilblivelsen af pædagogers faglighed i skolen, ved at se på normer og konflikter om sammenhængsarbejdet i synkretisk praksis. Analysen peger på, at synkretisk praksis kendetegnes ved dynamikker som imitation og parallelarbejde, og at disse dynamikker er forskellige udtryk for, hvordan pædagogers faglighed i skolen kan udfolde sig som ’kontraformens faglighed’. Kontraformens faglighed udfoldes i artiklen som en metafor for den faglighed, der opstår i kølvandet på fusionen, hvor pædagogerne (nye medarbejdere) udvikler ansvarsområder i skolen (en gammel institution), ved at etablere uudfyldt rum som arbejdsområde. Kontraformens faglighed, tager fat dér, hvor skolen synes at skabe plads, eller støtter, hvor skolen synes at slippe. Kontraformens faglighed er en faglighed, hvor relevans og behov for støtte fornemmes og vurderes i relation til skolens etablerede praksis.