Kulturudvikling gennem strategisk kompetenceudvikling - KUSK: samskabelse mellem ledelse og lærere om udvikling af pædagogisk og didaktisk praksis

Dorrit Sørensen , Rene Nordin Bloch, Jørgen Theibel Østergaard, Henrik Hersom

Publikation: Bog/antologi/rapport/Ph.d. afhandlingRapportFormidling

1919 Downloads (Pure)

Abstract

Kulturudvikling gennem strategisk kompetenceudvikling, forkortet KUSK, samles her i et koncept, der skal give ledere og lærere på erhvervsskolerne inspiration og ideer til at samarbejde og samskabe om pædagogisk og didaktisk udvikling.
Kultur er det, vi gør i organisationen - på godt og ondt. Kultur er måden, vi samarbejder på, måden vi taler sammen, sproget vi anvender og hvordan vi forstår alt det, der rammesætter en organisation – det være sig organisering, strategi, handleplaner, målinger, evalueringer, budgetter og regnskaber, med mere. Grundlaget for at forstå kulturudvikling i sammenhæng med uddannelsesudvikling er, at det er noget, som skabes i samspil mellem de aktører, der er involveret.
Tilgangen til kulturudvikling i dette koncept handler om at skabe en kultur i fællesskab ved at have forestillinger om, hvordan en praksis fremadrettet skal tage sig ud - og for hvem - og så få forestillingen om en fremtidig praksis til at blive til virkelighed. Vi benævner det ”kulturudvikling gennem samskabelse ”, altså, at man skaber en praksis sammen gennem fremadrettet handling og løbende refleksion over handlinger.
Kulturudvikling er i denne forståelse forbundet med uddannelsesudvikling, hvilket betyder, at det er måden, vi udvikler praksis på og anvender vores kompetencer i den sammenhæng, som er genstand for denne tilgang. Formålet er at skabe veje til kulturforandringer på skoler, gennem en eksperimenterende tilgang samt fornyelse af den måde ledere og lærere samarbejder om udvikling af nye pædagogiske og didaktiske initiativer i forbindelse til undervisningen.
Bæredygtig kulturudvikling bygger på nedenstående antagelser:
At dilemmaer har et stort læringspotentiale
At samarbejde mellem ledere og lærere om udvikling forstærker muligheden for kulturforandringer
At formel kompetenceudvikling skal kobles til skole- og praksisudvikling
At udviklingsarbejde skal skabe meget mere værdi for den eksisterende praksis
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedKøbenhavn
ForlagKøbenhavns Professionshøjskole
Antal sider80
ISBN (Trykt)978-87-7548-245-0
StatusUdgivet - aug. 2018

Emneord

  • kompetenceudvikling
  • samarbejde
  • samskabelse
  • lederudvikling
  • lærerudvikling
  • uddannelseseksperimenter

Citationsformater