KVINDE, STOFBRUGER OG VOLDTÆGTSOFFER

Kvinder, hvis hverdag udspiller i marginaliserede stofmiljøer, er i markant højere grad end resten af befolkningen ofre volds- og seksualforbrydelser (Kronbæk et al. 2022; Deen et al. 2018). Samtidig anmelder disse kvinder kun forbrydelserne i et begrænset omfang.
Stofmiljøer kan forstås som fysiske og sociale rum, hvor der foregår stofrelaterede aktiviteter, såsom stofhandle og stofindtagelse. Den sociale orden i disse stofmiljøer er i vid udstrækning baseret på fysisk magtanvendelse, hvilket indebærer at voldsparathed og fysisk overlegenhed er vigtigt for ens sociale position (Bourgois & Schonberg, 2009, Houborg et al 2022). Samtidig fremstår volden som en selvfølgelighed for deltagerne i stofmiljøerne. Denne selvfølgelighed og kvindernes social position i stofmiljøer såvel som i resten af samfundet, har betydning for de volds- og seksualforbrydelser, kvinderne udsættes for og for deres efterfølgende handlemuligheder.
Denne præsentation er baseret på et igangværende forskningsprojekt som undersøger disse volds- og seksualforbrydelser mod kvinder i stofmiljøer. Forskningsprojektet arbejder ud fra to forskningsspørgsmål: Hvilke sociale dynamikker udspiller sig i forbindelse med de fysiske volds- og seksualforbrydelser, kvinder i marginaliserede stofmiljøer er ofre for? Hvilke barrierer står i vejen for, at kvinderne anmelder forbrydelserne? I præsentationen fremlægger jeg foreløbige fund fra projektet, som baseret på kvalitative interviews med kvinder der aktuelt deltager i stofmiljøer. Fundene omfatter hvilke typer af vold og voldtægter kvinderne er ofre for, kvindernes overvejelser omkring at anmelde forbrydelserne og syn på retfærdighed, samt hvad de oplever som støtte i deres situation.
I forlængelse af disse fund og erfaringerne fra projektet i øvrigt vil jeg forsøge at optegne kvindernes position i stofmiljøerne og hvordan deres status som kvinde, stofbruger og offer påvirker hinanden gensidigt.