Abstract
Artiklen undersøger praktiseringen af Den styrkede pædagogiske læreplan i to daginstitutioner. Indførelsen af læreplanen var bl.a. drevet af et politisk ønske om kvalitetssikring og harmonisering af pædagogikken i daginstitutioner gennem standardiserede, detaljerede mål. Gennem analyser af empiri fra to daginstitutioner vises det imidlertid, at læreplanen praktiseres meget forskelligt. Med Balls begreb om praktisering (enactment) viser vi, at praktiseringen af læreplanen bygger på lokale fortolkninger, der især formes af diskursive konstruktioner af børn og familiers behov. På den baggrund diskuterer vi læreplanens bidrag til institutionel produktion af ulighed.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Artikelnummer | 7 |
Tidsskrift | Forskning i Pædagogers Profession og Uddannelse |
Vol/bind | 8 |
Udgave nummer | 2 |
Sider (fra-til) | 58-66 |
Antal sider | 9 |
ISSN | 2446-2810 |
Status | Udgivet - 23 okt. 2024 |
Emneord
- Uddannelse, professioner og erhverv