Abstract
Baggrund: Skolebørns opfattelse af sundhed har i høj grad noget med deres selvbilleder, trivsel og sociale inklusion at gøre. Det viser en lang række nyere undersøgelser, der alle peger på, at det er nødvendigt at skærpe opmærksomheden på børn og unges mentale sundhed. Internationalt er der udviklet og afprøvet en række pædagogiske programmer, der kan bruges til at igangsætte aktiviteter, der fremmer børn og unges mentale sundhed i skolen. Især i USA, Australien og Storbritannien har der været fokus på evidensbaseret praksis og praksisbaseret evidens i denne sammenhæng. I Danmark har man ikke på sammen måde tilgængelig systematiseret viden herom. Sundhedsstyrelsen har gennem de senere år prioriteret indsatser og fremskrivning af evidensgrundlag til fremme af mental sundhed højt. Betydningen af børns mentale sundhed og overvejelser om, hvilken slags evidens der er behov for på dette område, er udgangspunktet for en diskussion om forskellige sundhedslogikker, rationaler og diskurser. Formålet er at skitsere en model, baseret på Luhmanns teori om et funktionelt differentieret samfund, der illustrerer vidt forskellige mentale sundhedsdiskurser og de ’optikker’, dvs. måder at iagttage mental sundhed på, der typisk gør sig gældende i forskellige funktionsspecifikke former for kommunikation. Modellen skal yderligere give et billede af, hvordan systemspecifikke værdi-koder støder sammen, når der arbejdes med mental sundhed på tværs af systemerne, fx i en kommunal forvaltning. Metode: Paperet trækker på et omfattende empirisk materiale bestående af et litteraturreview og en rapport, der forsøger at fremskrive evidens på området for mental sundhed i skolen. Heri indgår internationale og nationale politiske dokumenter, der vedrører mental sundhed blandt børn og unge. Endvidere trækkes på resultater fra et pædagogisk udviklingsprojekt, der efterfølgende er igangsat på to skoler. Herfra inddrages deltagerobservationer, fokusgruppeinterviews med lærerne og enkeltinterviews med eleverne samt en såkaldt ’termometer-undersøgelse’ med spørgsmål, der er specielt konstruerede til at give indblik i elevernes egen opfattelse af deres mentale sundhed. Det samlede empiriske materiale analyseres i et Luhmannsk funktionsspecifikt perspektiv. Resultat: Modellens udgangspunkt er Luhmanns teori om sociale systemer. Mindst fem af disse funktionssystemer er relevante, hvis man skal kunne forholde sig til de forskellige dagsordener og kompleksiteten i det mentale sundhedsarbejde rettet mod børn og unge. Funktionssystemer er sociale systemer, der selv organiserer deres kommunikation og kommunikerer i hvert sit symbolsk generaliserede medie, der således former kommunikationen. Medierne etablerer binære koder, også kaldet funktionskoder, for, hvordan der kommunikeres. De binære koder er værdier, der deler kommunikationen i det enkelte funktionssystem op i en plus- og en minusside. Modellen viser, hvordan forskellige systemer i mental sundhedsfeltet har egne logikker, med egne plus- og minussider, der udelukker kommunikation mellem systemerne, hvilket ikke er ensbetydende med, at der ikke kan kommunikeres på tværs. Der er iøjnefaldende forskelle på, hvordan mental sundhed kommunikeres politisk, økonomisk, moralsk, medicinsk og pædagogisk. Det pædagogiske system kan fx iagttage det medicinske inden for sin egen meningshorisont og omvendt. De empiriske resultater viser, hvordan meningshorisonterne umuligt kan smeltes sammen. De kan koble sig til hinanden og derved lade sig ’forstyrre’ af hinanden – både positivt og negativt. Konklusion: Værdier og meningsdimensioner støder sammen, når det handler om mental sundhed i skolen, hvilket stiller mental sundhedsfremme – og specielt ambitionerne om at fremskrive evidens på området – i et udfordrende lys. Man må lægge sig fast på hvilken type evidens (medicinsk eller pædagogisk), man vil betjene sig af.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Publikationsdato | 2011 |
Status | Udgivet - 2011 |
Udgivet eksternt | Ja |
Emneord
- Luhmann
- Mental sundhed
- Børn og unge
- Sundhedsdiskurser
- Meningsforskelle