Når flere leder end blot skoleledelsen: Distribueret ledelse i skoler

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapportBidrag til bog/antologiForskningpeer review

Abstract

Kapitlet introducerer til teorien om distribueret ledelse i skoler og videreudvikler distribueret ledelse ved hjælp af Aktør-Netværksteori (ANT). Kapitlet tager udgangspunkt i Spillanes (2005) vinkel på distribueret ledelse i skoler, hvor distribueret ledelse udfolder sig i interaktioner mellem flere ledere og følgere i mange forskellige situationer, fx lærere, der leder elevers læreprocesser i klassen, og forældre i skolebestyrelser, der træffer beslutning om lærernes arbejdsforhold. Med ANT kan vi forstå, at for at flere kan tage ledelse på sig og gribe ind i situationer, hvori der næres håb om at fremme elevernes læring, behøver de transformative kapaciteter fra både personer, principper, artefakter og andre materielle objekter. Med ANT kan vi også forstå, hvordan et fravær af disse transformative kapaciteter gør det skrøbeligt og dilemmafyldt for specielt lærere at deltage i at lede kolleger i skoler. Kapitlets pointer vil blive illustreret via en case om den årlige fagfordeling i en folkeskole, hvor skolelederen sammen med udvalgte lærere fordeler fagene. Casen illustrerer, hvordan en kompleks opgave, som en fagfordeling, for at blive løst forudsætter et praktisk understøttende netværk af ikke bare personer, men også fordelings- og samarbejdsprincipper, møderum, skemaer, kuglepenne og blyanter. Afslutningsvis peger kapitlet på, at et for entydigt fokus på skolelederens ansvar for at fremme elevernes læring, kan skygge for at ledelse, der skal fremme elevernes læring, også består i at opbygge distribueret ledelseskapacitet på tværs af skolens mange parter, interaktioner og praksisser.

OriginalsprogDansk
TitelAt lede efter læring : Ledelse og organiseringer i den reformerede skole
RedaktørerHelle Bjerg, Nana Vaaben
Antal sider17
Vol/bind1
UdgivelsesstedFrederiksberg
ForlagSamfundslitteratur
Publikationsdato2015
Udgave1
Artikelnummer6
ISBN (Trykt)978-87-593-2222-2
ISBN (Elektronisk)978-87-593-2461-5
StatusUdgivet - 2015

Emneord

  • læring
  • folkeskolen
  • skolereformer og -udvikling
  • skolepolitik
  • skoleudvikling
  • ledelse

Citationsformater