Ny i professionen: de første år som lærer

I rapporten Ny i professionen: De første år som lærer undersøger vi, hvordan nye lærere oplever den første tid i folkeskolen. 107 nye lærere, som har været mindre end fire år i jobbet har besvaret de åbne spørgsmål og med egne ord fortalt om deres oplevelser af både den første tid, modtagelsen på skolerne og overgangen mellem læreruddannelse og -profession.

Størstedelen af de nye lærere synes, den første tid er hård. Men nogle af dem fortæller også, at den første tid er givende, og at de er blevet taget godt imod af deres kolleger. Ikke desto mindre er det tydeligt, at nye lærere skelner mellem, hvordan de er blevet taget imod på det mellemmenneskelige plan, og hvordan de er blevet taget mod organisatorisk. Typisk skriver de, at kollegerne er søde og hjælpsomme, men at de gerne ville have haft, at der i organiseringen af arbejdet var taget højde for, at de er nye. De vil typisk gerne have nedsat tid, og de vil gerne have timer i de fag, de er uddannet til at undervise i. Det hyppigste ønske er mentorordninger, men også her er det vigtigt, at organiseringen følger med, så mentoren faktisk har tid og ved, hvad det vil sige at være mentor.

Det sværeste ved lærerarbejdet synes de er, at hverdagen er så presset, at de altid er bagud og bliver nødt til at gå på kompromis med deres idéer om, hvad gode lærere er og gør. For nogle kan det få arbejdet til at miste mening, for det var jo netop for at være en god lærer og lave god undervisning, at de tog den uddannelse. Vi har også spurgt, hvorfor de er på en folkeskole, og det er de typisk af ideologiske grunde, fordi de synes folkeskolen er en grundpille i samfundet, og at mangfoldighed og plads til forskellighed er vigtigt. Ikke desto mindre oplever de også her, at det er svært at leve op til idealerne i en presset hverdag.

Det er særligt de usynlige opgaver, der kommer bag på nye lærere. De er overraskede over, hvor meget arbejde der skal udføres uden for undervisningssituationerne. Særligt relationsarbejdet, synes de er svært og tidskrævende – især den del, der handler om forældre.

Netop fordi, hverdagen er så presset, synes de, at læreruddannelsen godt kunne have ”klædt dem bedre på” til den virkelighed, de møder ude i skolen. De efterspørger bl.a. konkrete redskaber, man kan ”tage med i lommen og bruge direkte i undervisningen”. En af lærerne siger det sådan: ”Det er lidt som at blive kastet i vandet uden at kunne svømme”.

En del mener, at uddannelsen er alt for teoretisk, og de kunne have ønsket sig mere praktik, mere praksisnær undervisning, og at uddannelsen er tættere på skolevirkeligheden. Virkeligheden er ifølge de nye lærere noget, der findes på skolerne, og den er både anderledes end det de har læst om i bøgerne og de idealer, der fik dem ind på læreruddannelsen. Det er, som en ny lærer skriver, svært at ”have hjernekapacitet” til at have så mange bolde i luften, samtidig med at det hele er for første gang, og samtidig med at man må tage stilling til, om man kan leve med at gå på kompromis med sine idealer. Alt dette svære synes de nye lærere, at de står alene med.