Omsorg, magt og selvbestemmelse

I arbejdet med mennesker i udsatte positioner skal man som pædagog kunne mestre en svær balancegang: På den ene side skal man sikre, at borgere kan gøre brug af deres selvbestemmelsesret til at træffe selvstændige valg. Og på den anden side har man en forpligtigelse til at udøve omsorg over for mennesker, der har behov for det. Dette kapitel undersøger forskellige perspektiver på denne balancegang og peger på, hvilke værdier og værktøjer pædagogerne selv fremhæver som vigtige i dette arbejde. Herudover fremhæver kapitlet de forskellige ydre rammer og vilkår, der definerer og udfordrer arbejdet. Kapitlet afsluttes med en kritisk perspektivering og diskussion af, hvordan forråelse og formynderi risikerer at snige sig ind i arbejdet, og peger samtidig på borgerens perspektiver på erfaret magt.