Abstract
I denne artikel er det pædagogernes mod og kropslighed, der er i fokus. Hvad udtrykker pædagogerne omkring deres egen rolle i arbejdet med at skabe rammer for risikofyldt leg i dagtilbud? Og hvad tænker de, der kan begrænse børns risikofyldte leg? Hvilke tanker gør pædagogerne sig i forhold til at udfordre og/eller modvirke en forsigtighedskultur, hvor det er de voksne, der stopper børn i deres risikofyldte lege på baggrund af egne normer og værdier fremfor institutionens samlede refleksivt begrundede normer og værdier? Disse refleksioner kobles til en teoretisk ramme omkring udvikling af pædagogers professionspersonlige kompetencer, der beskrives som en treklang mellem det personlige, det professionelle og det kropslige (Winther, 2012). I denne artikel kobles det professionspersonlige til pædagogers arbejde med risikofyldt leg i læringsmiljøer, hvor deres kropslighed kommer i spil. Formålet med denne artikel er således, at synliggøre og diskutere pædagogers rolle arbejde med risikofyldt leg i et kropsligt og didaktisk perspektiv.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Artikelnummer | 5 |
| Tidsskrift | MOV:E |
| Udgave nummer | 6 |
| Sider (fra-til) | 41-49 |
| Antal sider | 8 |
| ISSN | 2246-8137 |
| Status | Udgivet - 2018 |
Emneord
- Børn og unge
- pædagogik
- didaktik
- kropslighed
- mod
- risikofyldt leg