Paradigmeskiftets konsekvenser: Flygtninge, stat og civilsamfund

Mikkel Rytter, Susanne Bregnbæk, Zachary Whyte, Sarah-Louise Japhetson Mortensen

Publikation: Bog/antologi/rapport/Ph.d. afhandlingAntologiForskningpeer review

Abstract

Med “paradigmeskiftet" i dansk udlændingepolitik i februar 2019 er alle flygtninges ophold blevet af midlertidig karakter. Udlændingemyndigheder skal nu gå til grænsen af Danmarks internationale forpligtelser i deres vurderinger af opholdstilladelser og ikke vægte flygtninges tilknytning til landet i samme grad som tidligere. Flygtninge skal sendes tilbage til deres oprindelsesland, så snart det er muligt, og hvis de ikke vil rejse frivilligt, må de flytte ind på et udrejsecenter, indtil de kan deporteres. Paradigmeskiftet markerer på den ene side et radikalt nybrud i dansk flygtningepolitik, men må på den anden side forstås i forlængelse af de sidste årtiers restriktive politik på udlændinge- og integrationsområdet. Denne bog er den første til systematisk at belyse de mange konsekvenser af den aktuelle danske flygtningepolitik. Den viser, at paradigmeskiftet ikke kun påvirker flygtninges liv, men som ringe i vandet får betydning for fagfolk og frivillige, for forholdet mellem borgerne, staten og velfærdssamfundet, for os selv og vores omgang med hinanden. Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for relationerne mellem flygtninge, stat og civilsamfund.
OriginalsprogDansk
ForlagAarhus Universitetsforlag
Antal sider354
ISBN (Trykt)9788772198255
ISBN (Elektronisk)9788775972791, 9788775972807, 9788775972814
DOI
StatusUdgivet - 2023

Emneord

  • Socialt arbejde og sociale forhold
  • Børn og unge
  • Skoler, fag og institutioner

Citationsformater