Udvikling af sammenhæng i peer feedback aktiviteter

Marianne Ellegaard, Ditte Jacobsen, Ulla Tüschow Mol, Julie Smith, Charlotte Topsøe Voigt, Lisbeth Gundelach, Isa Neimann Thomasen

Publikation: Konferencebidrag uden forlag/tidsskriftPaper/skriftligt oplægFormidling

Abstract

• Introduktion til projektets tema
På Bioanalytikeruddannelsen på Københavns Professionshøjskole anvendes peer feedback i udstrakt grad som undervisningsmetode. Her beskriver vi hvordan underviserne, med afsæt både i vores pædagogiske profil om studentercentreret læring og i de studerendes undervisningsevalueringer, har brugt erfaringsudveksling og udvikling af praksis på langs af uddannelsen til at arbejde mod sammenhæng og progression i de studerendes peer feedback kompetencer.
• Metoder og/eller teori, der bringes i anvendelse
Fordi peer feedback i sin natur kræver aktiv deltagelse og engagement fra de studerende, er det vigtigt at de studerende ser mening i aktiviteterne, og at de øver deres færdigheder i at give og modtage feedback (=feedback literacy; Molloy et al 2020). Med dette in mente iværksatte vi et arbejde for at skabe mere sammenhæng i peer feedbackaktiviteterne på tværs af uddannelsen. Dette arbejde bestod i 1. kortlægning af alle peer feedbackaktiviteter i hele uddannelsen, både på campus og i klinikken. 2. beskrivelser af hver af disse aktiviteter i en fælles skabelon, og derefter deling med alle undervisere i en fælles mappe. 3. erfaringsdelinger og diskussioner af fælles udfordringer til personaleseminarer og i mindre grupper af undervisere. 4. målrettet udviklingsarbejde i mindre grupper.
• Resultater og/eller erfaringer
Erfaringsdeling og fælles udviklingsarbejde førte til gensidig inspiration og bidrog til større indsigt, og til udvikling af undervisernes kompetencer i forhold til at kunne tilrettelægge forløb med peer feedback. Derudover har dette arbejde ført til projekter med fokus på udvikling af specifikke peer feedback forløb.
Implikationer og/eller indflydelse på praksis
Projektet har både ført til justeringer af praksis, fx i form af koordinering af hvordan peer feedback introduceres på tværs af uddannelsen, og målrettede forsøg med at øge de studerendes oplevelse af meningsfulde feedbackprocesser, samt analyser af disse (se bl.a. præsentation af Lorenzen et al).
• Angivelse af projektets pædagogiske/didaktiske relevans
Vi beskriver her, hvordan vi arbejder med den didaktiske udvikling af peer feedbackaktiviteter, med afsæt i både KPs strategiske indsatser, Bioanalytikeruddannelsens pædagogiske profil og de studerendes evalueringer. Dette er derfor et eksempel på hvordan disse principper og data kan omsættes til meningsfuld undervisningspraksis.
Referencer:
Elizabeth Molloy, David Boud & Michael Henderson (2020) Developing a learning-centred framework for feedback literacy, Assessment & Evaluation in Higher Education, 45:4, 527-540.
OriginalsprogDansk
Publikationsdato25 maj 2023
StatusUdgivet - 25 maj 2023
BegivenhedDUN Konferencen 2023: Dansk Universitetspædagogisk Netværk - Hotel Comwell Kolding, Kolding, Danmark
Varighed: 24 maj 202325 maj 2023
https://www.tilmeld.dk/dunk23

Konference

KonferenceDUN Konferencen 2023
LokationHotel Comwell Kolding
Land/OmrådeDanmark
ByKolding
Periode24/05/2325/05/23
Internetadresse

Citationsformater