Præsentation af ph.d.: Den poetiske fordring på DaDi 2024: Et empirisk eksistensfænomenologisk studie af relationen og dyna-mikken mellem skrivning og dannelse i folkeskolens ældste klasser med henblik på at konstruere og afklare begrebet skrivedannelse og dets muligheder

"Jeg synes godt, man kan skrive noget, man godt vil sige eller gøre, men ligesom ikke kan. Det kan man nogle gange godt sige i en historie." (elev i 8. klasse)
Sådan siger en af projektets deltagere, en elev i 8. klasse, og peger dermed på, at man, når man skriver, har mulighed for at gøre noget andet end ellers. Gennem skrivningen opstår muligheder for at afprøve, udvikle og lege med tanker, ønsker, forestillinger m.m. På den måde kan det at skrive være en mulighed for eksistentiel erkendelse.
I afhandlingen undersøges relationen mellem skrivning og dannelse i folkeskolens ældste klasser. Til det formål konstrueres begrebet skrivedannelse, der defineres som et udtryk for en dannelsesmulighed, der kan opstå i forbindelse med at skrive. Der er således tale om skrivedannelse, når skriveprocessen giver anledning til undren, forstyrrelse af vanetænkning og kulturelle dogmer, refleksion over verden, sig selv og sig selv i verden og en opmærksomhed på og sensitivitet over for verden. Med andre ord finder skrivedannelse sted i det øjeblik, skrivning giver anledning til en dialog med sig selv, med den personlige og kulturelle fortælling, med verden og de erfaringer af verden, man får gennem sanseindtryk og æstetiske erfaringer. Skrivedannelse kan forstås som en slags tilblivelse i øjeblikket gennem skrivebegivenheden. I afhandlingen undersøges, på hvilke måder man såvel empirisk som teoretisk kan forstå sammenhængen mellem skrivning og dannelse, om elever i folkeskolens ældste klasser oplever sammenhæng mellem at skrive og at forstå verden, sig selv og sig selv i verden, og hvilke didaktiske overvejelser dette giver anledning til.