Abstract
Artiklen undersøger hvordan det politiske begreb om praksisfaglighed i skolen lander på praksisniveau i faget madkundskab. Ambitionen om praksisfaglighed taler ind i dikotomi mellem nytte og dannelse. I et antropologisk perspektiv har vi undersøgt læreres praksisfagdidaktik for at få indblik i, hvordan de agerer i forhold til dimensioner af faget såsom færdigheder og fælles oplevelser med mad og smag, som har betydning for om og hvordan undervisningen retter sig mod nytte og/eller dannelse. Med inspiration fra Wistoft & Qvortrup (2018) har vi anlagt et smagsdidaktisk perspektiv som eksempel på et konkret praksisfagdidaktisk perspektiv. Teoretisk har vi gennem Bourdieu analyseret læreres prioriteringer i undervisningen. Analysen kan give lærere mulighed for at identificere fagdidaktiske valg og fravalg og disses mulige konsekvenser og dermed fremme deres praksisfagdidaktiske refleksioner over egen undervisning.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Paideia - tidsskrift for professionel pædagogisk praksis |
| Udgave nummer | 29 |
| Sider (fra-til) | 49-60 |
| Antal sider | 12 |
| ISSN | 1904-9633 |
| Status | Udgivet - 20 mar. 2025 |
Emneord
- Læring, pædagogik og undervisning
- praksisfagdidaktik
- madkundskab
- madlavningsglæde