Reducering af genindlæggelser blandt ældre medicinske patienter

Elise Rino, Birgitte Bøcher Bennich (Andet)

Publikation: Bog/antologi/rapport/Ph.d. afhandlingRapportFormidling

Abstract

Introduktion: Antallet af uplanlagte genindlæggelser er hyppigt forekommende, særligt blandt ældre medicinske patienter, hvor op mod 20 % genindlægges inden for 30 dage efter udskrivelse. Disse genindlæggelser er essentielle at forebygge, da de er forbundet med nedsat livskvalitet og funktionsniveau samt øget risiko for mortalitet. Formålet med opgaven er derfor at undersøge, hvilke sygeplejefaglige interventioner, der i forbindelse med udskrivelse fra hospital til eget hjem kan reducere antallet af genindlæggelser for den ældre medicinske patient.

Metode: I opgaven udføres et kvantitativt litteraturstudie til at afdække eksisterende viden på området. Litteratursøgningen blev udført i databaserne PubMed, Cinahl Complete og Embase. Til analysen af de inkluderede studier anvendes den narrative syntese som metode.

Resultater: I opgaven udvælges tre RCT-studier med sygeplejefaglige interventioner relateret til udskrivelse fra hospital til eget hjem. To af de i alt seks interventioner på tværs af studierne havde en statistisk signifikant reducerende effekt på antallet af genindlæggelser for ældre medicinske patienter.

Konklusion: Dette litteraturstudie peger på, at langvarige og systematiske fysiske og telefoniske sygeplejefaglige opfølgninger i sig selv og i kombination med fysisk træning med en fysioterapeut har en reducerende effekt på antallet af genindlæggelser for ældre medicinske patienter.

Implikationer for praksis: Forebyggelse af genindlæggelser blandt ældre medicinske patienter er forbundet med stor kompleksitet, og kan anses som et såkaldt wicked problem, hvilket afspejler sig i den heterogenitet, der er i litteraturen på området. Der er derfor relevant, at fremtidig forskning har denne kompleksitet for øje, når der udvikles og udtænkes udskrivelsesinterventioner til ældre medicinske patienter.
OriginalsprogDansk
StatusUdgivet - 17 apr. 2024

Emneord

  • Sygdom, sundhedsvidenskab og sygepleje
  • ældre medinske patienter

Citationsformater