Abstract
Abstraktets afsæt er et forskningsprojekt (2022-2023), der undersøger, hvordan pædagogstuderendes studieliv udfolder sig i professionsuddannelsernes campusarkitekturs, og hvilke muligheder for uddannelsestilhør, læreprocesser og professionsidentitetsprocesser der skabes. Forskningsprojektet knytter an til uddannelsesstudier, der forstår uddannelsestilhør som et relationelt og situeret fænomen, der udfolder sig i samspil med uddannelsens rum og steder. Teoretisk trækker projektet på en sociomateriel tænkning om, hvordan arkitektur, materialiteter og rum organiserer, hierarkiserer og systematiserer studerendes studieliv, læreprocesser samt uddannelsestilhør. Forskningsprojektets empiriske data er produceret gennem plantegningsinterviews, der kortlægger studerendes ophold og bevægelser i løbet af studiedage og derigennem skaber viden om, hvordan studerende praktiserer og sanser uddannelsens rum og steder.
Analysen udfolder, hvordan der er sammenhænge mellem studerendes placereringer i undervisningsrum og hvilke studenterpositioner og –identiteter de studerende påtager sig og tillægges af deres medstuderende. Via fysiske placeringer i undervisningsrum skaber studerende afstande og nærhed til andre studerende, som mimer kategoriale forskelle og ligheder, hvilket skaber særlige betingelser for studerendes faglige fællesskaber og tilhør til uddannelsen. Analysens blik på studielivets kropslige og rumlige dimensioner er et vigtigt bidrag i diskussioner af dels, hvordan indretninger og det byggede miljø skal udformes og indrettes, så de bedst muligt understøtter læreprocesser og studieliv, dels behovet for at stille skarpt på de normer og praksisser, der får betydning for de studerendes deltagelsesmåder og veje ind i faget og professionen.

| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Publikationsdato | 2025 |
| Antal sider | 1 |
| Status | Udgivet - 2025 |
| Begivenhed | NordPro - Professionshøjskolen København, København, Danmark Varighed: 8 nov. 2018 → 9 nov. 2018 https://ucc.dk/aktuelt/konferencer/nordpro-konferencen-2018 |
Konference
| Konference | NordPro |
|---|---|
| Lokation | Professionshøjskolen København |
| Land/Område | Danmark |
| By | København |
| Periode | 08/11/18 → 09/11/18 |
| Internetadresse |
Emneord
- Uddannelse, professioner og erhverv
- Læring, pædagogik og undervisning