Abstract
Familieliv i dag er en mangfoldig størrelse. Nye familieformer dukker op og historiske forståelser af, hvad et godt familieliv for et barn er, bliver udfordret. 1/3 af alle børn i Skandinavien oplever i løbet af deres barndom, at deres forældres skilles. I den forbindelse fremhæves børns ret til et hverdagsliv med begge forældre, når forældrene går fra hinanden, som en måde at varetage barnets bedste. Sådan har det ikke altid været.
I denne artikel undersøger vi, hvordan man over tid har forstået ”skilsmissebarnets bedste” i en dansk kontekst, og hvordan forståelser af barnets gode liv har haft indflydelse på skilsmisselovgivningen, som igennem de seneste fire årtier er udviklet i nært forhold til Børnekonventionen. Gennem historiske dokumentanalyser undersøger vi, hvordan man tidligere har rammesat børns hverdagsliv politisk efter en skilsmisse. Denne rammesætning trækker vi med ind i analysen af et nutidigt interviewmateriale med børn og deres skilte forældre, og det undersøges, hvordan nutidig lovgivning om delt forældremyndighed ansporer fraskilte forældre til en høj grad af samarbejde om barnets hverdagsliv. Det menes at være til barnets bedste, at begge forældre tager aktivt del i barnets hverdag.

Originalsprog | Dansk |
---|---|
Artikelnummer | 3 |
Tidsskrift | Barn |
Vol/bind | 37 |
Udgave nummer | 3-4 |
Sider (fra-til) | 55-67 |
Antal sider | 13 |
ISSN | 0800-1669 |
Status | Udgivet - 20 dec. 2019 |
Emneord
- Børn og unge
- skilsmisse
- hverdagsliv
- barnets bedste
- familieidealer
- Lovgivning
- Børnekonventionen
- BARN