Skoleklassen som social eksklusion

I kapitlet diskuteres det, hvorvidt skolen tilbyder unge adgang til sociale ressourcer i form af social kapital. Det forventes nemlig af både samfund og af de unge selv, at netop skolen fungerer som en ramme for unges sociale relationer. Men gennem empiriske analyser vises det, hvordan sociale inklusions- og eksklusionsprocesser udspiller sig i en 9. klasse, hvor grupperingerne er etableret på forhånd og ikke sådan lader sig forandre. Dertil kommer, at forhold uden for skolens råderum har betydning for, hvordan grænserne mellem hvem, der er ude og hvem, der er inde, bliver skabt som en hårfin balance. Kapitlets empirisk afsæt er et mikrosociologisk blik på social udsathed i skoleklassen. Dette diskuteres i et mere overordnet perspektiv med teoretisk inspiration fra Robert Putnam og Donald Broady, hvor social kapital ikke er et individuelt forhold, men en samfundsmæssig fordelingsnøgle, der skaber udsathed og ulighed. Det sker, når den sociale kapital får betydning for de unges mulighed for at knytte sig til videre uddannelse.