Sygepleje mellem pakker og personer: En mikrosociologisk Undersøgelse af relationer mellem vidensformer, som bringes i spil i sygeplejerskers arbejde med rehabilitering og behandling

Afhandlingen angår vidensbasering af sygepleje i et mikrosociologisk perspektiv. Interessen er at undersøge professionalisering af sygepleje med afsæt i et bottom up perspektiv på, hvordan sygeplejersker legitimerer arbejde og gør krav gældende. På empirisk niveau undersøges sygeplejerskearbejde i relation til rehabilitering af kronisk syge i et kommunalt sundhedscenter og i en sengeafdeling på hospital, hvor der arbejdes med accelereret kirurgisk behandling. Undersøgelsesdesign er to eksplorative casestudier med fokusgruppeinterviews, deltagerobservation og indsamling af lokale nøgledokumenter – metoderne er baseret på en interaktionistisk begrebsramme med referencer til Goffmans sociologi. Det analytiske blik er funderet i en socialkonstruktivistisk tradition med referencer til Berger & Luckmann og Michel Foucault. Den analytiske strategi er at identificere argumentationer i materialet og systematisere dem i forhold til kendte vidensformer og tilhørende klassifikationssystemer, sand/falsk, godt/ondt, stærk/svag, virker/virker ikke osv.

Afhandlingens fokus på arbejde er begrundet i Andrew Abbotts professionsteori. Det hedder, at studier af professionelles konkrete arbejde er central til forståelse af forholdet mellem de videnssystemer, som en profession bygger på og den jurisdiktion, den gør krav på. Professioners videnssystemer er konservative og tenderer til at lukke sig omkring sig selv. Videnssystemer undergår forandringer i et spændingsfelt mellem perfekt, ”ren” viden i forskning, lærebøger og policypapers og ”real” viden i arbejdet, det vil sige viden indlejret i konkrete situationer og institutionelle logikker. Forandringer i professioners videnssystemer sætter sig tydeligst og hurtigst igennem i det konkrete arbejde, hvor faggrænser udfordres i kampe mellem faggrupper om domæner og kognitiv kontrol.

Udvælgelse af sygeplejerskers arbejde med rehabilitering og med accelereret hospitalsbehandling er begrundet i, at der er politisk fokus på netop disse former for sundhedsfagligt arbejde. De politiske interesser er afledt af en forventet stigende efterspørgslen på sundhedsydelser og af problemer med at rekruttere og fastholde sundhedsfaglig arbejdskraft. Som følge af demografiske ændringer antages særligt behandling og rehabilitering af kronisk syge ældre at udgøre et voksende indsatsområde. Sygeplejerskernes faglige organisation har været aktiv i etablering af kommunale sundhedscentre som alternativ til traditionel rehabilitering i hospitalsregi. I et fagpolitisk perspektiv er etablering af kommunale sundhedscentre et offensivt træk til fastholdelse af lokale arbejdspladser som modsvar til centraliseringer af arbejdsmarkedet. Det sundhedsfaglige argument er, at rehabilitering har størst effekt, hvis ydelserne produceres i tværfaglige og helhedsorienterede miljøer. Etablering af kommunale rehabiliteringsinstitutioner flugter med politiske interesser bag strukturreformen, kommuner pålægges større ansvar for rehabilitering og behandling, hospitalernes produktionsapparat søges effektiviseret og forbeholdt til specialiseret sundhedsfaglige ydelser. Tilsvarende ræsonnementer gør sig gældende i profilering af accelereret hospitalsbehandling. Fokus er: Effektivitet i behandling, rationel udnyttelse af hospitalernes produktionsapparat, forkortelse af ventetider og produktion af ensartede ydelser efter anerkendte og virksomme principper.

Som forventet viser undersøgelsen, at der er komplicerede og kreative koblinger mellem vidensformer og abstraktionsniveauer i sygeplejerskers arbejde, at teknisk viden er den dominerende vidensform, og at viden reproduceres i arbejdet gennem systematisk brug af manualer. Udover kendte vidensformer er identificeret en vidensform, som kaldes ”logistisk viden”. Logistisk viden har prognostisk karakter og er knyttet til planlægning og sekvensering af elementer, som indgår i produktion af sundhedsfaglige ydelser. Blandt vidensformerne spiller logistisk viden en overraskende stor rolle i legitimering af sygeplejerskearbejde. Logistisk viden indgår i magtfulde alliancer med teknisk og økonomisk viden, alliancer som har potentiale til at udfordre kognitive domæner i sundhedsfagligt arbejde.

Undersøgelsen viser som forventet, at sygeplejerskers faglige autoritet er relativ. Sygeplejersker har stort held til at forsvare interesser, udvide domæner og udøve kognitiv kontrol med arbejdet i behandlingsinstitutionen. Behandlingsarbejde tilbyder en kontekstuel ramme, som faciliterer sygeplejerskers magtudøvelse. Sygeplejerskers faglige autoritet er relativt svagere i rehabiliteringsinstitutionen. Sammenlignet med fysioterapeuter har sygeplejersker vanskeligt ved at etablere domæner og forsvare interesser. I rehabiliteringsarbejde domineres sygeplejersker af fysioterapeuter. Fysioterapeuterne er i besiddelse af kognitive kontrol, og sygeplejersker har vanskeligt ved at legitimere og fastholde domæner.