Abstract
Talentdidaktik i Danmark: præsentation af casestudie
Som del af en forundersøgelse til et forskningsprojekt i talentforståelse i yrkesuddannelserne i Danmark, har vi analyseret sammenhængen mellem forståelse af talent og didaktik i fire forskellige talentprogrammer. Case-undersøgelserne er baseret på en antagelse om at talentindsatser siger noget om sammenhængen mellem fagforståelse, didaktik og pædagogik i yrkesuddannelserne generelt. Vi vil med baggrund i de fire cases diskutere hvorvidt ’talent’ i yrkesuddannelserne i dag i praksis betegner boglig viden eller praktisk viden. I studiet ser vi på hvad skolerne faktisk gør i talentforløbene og hvilke handlinger, der anerkendes som talentfulde. Er de talentforløb som skolerne tilbyder, oplagte for elever med ’kloge hoveder’ (akademiske kompetencer) eller elever med ’kloge hænder’ (praktiske kompetencer)? Eller kan talentforløbene lære os noget nyt om integration af boglige og praktiske kompetencer i yrkesuddannelserne?
Vi vil i præsentationen komme ind på baggrunden for forskningsprojektet og de fremtidige perspektiver. Der tales i Danmark meget om talentudvikling i yrkesuddannelserne, blandt andet som et middel til at flere unge med motivation og faglige forudsætninger skal vælge den faglærte vej – og på et højere niveau. Imidlertid ses yrkesuddannelserne og de gymnasiale uddannelser som forbundne kar i et overordnet samfundsperspektiv, hvilket betyder at ’højt niveau’ (talent) sidestilles med at kunne efterleve de boglige krav. Det er også i den politiske diskussion af retning i yrkesuddannelserne blevet nævnt, at ’kloge hænder’ (Tesfaye 2013) er blevet en mangelvare: Flot designede bygninger falder sammen fordi deres materialesammensætning ikke er gennemtænkt og/eller ordentligt udført. I et yrkesrettet perspektiv er det interessant hvorvidt de talentprogrammer som indgår i case-studiet styrker håndværksmæssige færdigheder som materialeforståelse.
Teoretisk anskuer vi talent som ’skill’ (Ingold 2000), det vil sige som en praktisk opnået færdighed udført af sociale agenter (ibid: 289). På den måde overkommer vi analytisk splittelsen mellem praktisk handling og boglig viden. Dermed er fokus på hvilke ’skills’ de nuværende talentprogrammer udvikler og hvad konteksten er. Vi håber at et fokus på talentdidaktik kan styrke begrebsligt forankret udvikling af yrkesuddannelserne.
Litteratur
Ingold, T (2000) The Perception of the Environment – Essays in livelihood, dwelling and skill. Routledge
Tesfaye, M (2013) Kloge hænder – et forsvar for håndværk og faglighed. Gyldendal
Som del af en forundersøgelse til et forskningsprojekt i talentforståelse i yrkesuddannelserne i Danmark, har vi analyseret sammenhængen mellem forståelse af talent og didaktik i fire forskellige talentprogrammer. Case-undersøgelserne er baseret på en antagelse om at talentindsatser siger noget om sammenhængen mellem fagforståelse, didaktik og pædagogik i yrkesuddannelserne generelt. Vi vil med baggrund i de fire cases diskutere hvorvidt ’talent’ i yrkesuddannelserne i dag i praksis betegner boglig viden eller praktisk viden. I studiet ser vi på hvad skolerne faktisk gør i talentforløbene og hvilke handlinger, der anerkendes som talentfulde. Er de talentforløb som skolerne tilbyder, oplagte for elever med ’kloge hoveder’ (akademiske kompetencer) eller elever med ’kloge hænder’ (praktiske kompetencer)? Eller kan talentforløbene lære os noget nyt om integration af boglige og praktiske kompetencer i yrkesuddannelserne?
Vi vil i præsentationen komme ind på baggrunden for forskningsprojektet og de fremtidige perspektiver. Der tales i Danmark meget om talentudvikling i yrkesuddannelserne, blandt andet som et middel til at flere unge med motivation og faglige forudsætninger skal vælge den faglærte vej – og på et højere niveau. Imidlertid ses yrkesuddannelserne og de gymnasiale uddannelser som forbundne kar i et overordnet samfundsperspektiv, hvilket betyder at ’højt niveau’ (talent) sidestilles med at kunne efterleve de boglige krav. Det er også i den politiske diskussion af retning i yrkesuddannelserne blevet nævnt, at ’kloge hænder’ (Tesfaye 2013) er blevet en mangelvare: Flot designede bygninger falder sammen fordi deres materialesammensætning ikke er gennemtænkt og/eller ordentligt udført. I et yrkesrettet perspektiv er det interessant hvorvidt de talentprogrammer som indgår i case-studiet styrker håndværksmæssige færdigheder som materialeforståelse.
Teoretisk anskuer vi talent som ’skill’ (Ingold 2000), det vil sige som en praktisk opnået færdighed udført af sociale agenter (ibid: 289). På den måde overkommer vi analytisk splittelsen mellem praktisk handling og boglig viden. Dermed er fokus på hvilke ’skills’ de nuværende talentprogrammer udvikler og hvad konteksten er. Vi håber at et fokus på talentdidaktik kan styrke begrebsligt forankret udvikling af yrkesuddannelserne.
Litteratur
Ingold, T (2000) The Perception of the Environment – Essays in livelihood, dwelling and skill. Routledge
Tesfaye, M (2013) Kloge hænder – et forsvar for håndværk og faglighed. Gyldendal
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Publikationsdato | jun. 2014 |
| Status | Udgivet - jun. 2014 |
Emneord
- professionsidentitet
- faglighed og kvalitet
- kulturanalyse
- talentfremme
- Didaktik , læring kompetenceudvikling
- Talent