Tema: Hvilke typer viden er der brug for i professionerne, og hvilke typer forskning er nødvendige?

I kølvandet på de seneste årtiers reformer i den offentlige sektor i vestlige samfund er mange professioner og professionelle praksisser blevet påvirket af forandringer. Forandringerne er resultatet af en bredere samfundsmæssig udvikling fra 1990’erne og frem, hvor politikker inden for både den offentlige og private sektor er påvirkede af diskurser om videnssamfundet, innovationssamfundet eller konkurrencestaten. Udviklingen af politikker er relateret til en bestemt forståelse af viden som tæt forbundet med naturvidenskab og forskning, hvilket udtrykkes i begreber som ’evidensbaseret praksis’, ’hvad virker’ og andre begreber, der refererer til det, der ofte omtales som ’sikker viden’ (Biesta, 2010). Den tendens påvirker velfærdsprofessionerne på en række forskellige måder. Den har ført til øget politisk fokus på kvantitative, entydige kvalitetsstandarder og -mål, der er forbundet til performanceindikatorer og budgetmæssige logikker (Krejsler & Moos, 2014). Den har også ført til mere forskning på professionsfeltet og øget fokus på at teoretisere viden og praksis inden for professionerne og på teoretisk indhold i professionsuddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver osv. (Agevall, Jonnergård og Krantz, 2017). Denne vidensdiskurse har altså haft en lang række konkrete effekter og medført store forandringer.