Teori og praksis som fænomener: en empirisk analyse af hvordan teori og praksis bliver til på lærer- og diplomingeniøruddannelsen

Denne afhandling beskæftiger sig med teori og praksis i professionsuddannelserne læreruddannelsen og diplomingeniøruddannelsen. Den er en del af projektet ’Brobygning mellem teori og praksis i professionsuddannelserne’, som er blevet til, efter kvantitative undersøgelser har vist, at frafald på professionsuddannelser hænger sammen med mangel på sammenhæng mellem teori og praksis.

Afhandlingen tager afsæt i et empirisk feltarbejde blandt henholdsvis 3. og 4. semesters studerende på en læreruddannelse og en bygningsingeniøruddannelse (diplom), og uddannelseshverdagen er således fokus i analyserne. Igennem det empiriske feltarbejde er det blevet tydeligt, at teori og praksis i uddannelseshverdagen er flydende fænomener, som ikke lader sig kategorisere af definitioner på teori og praksis, ej heller er fænomenerne nødvendigvis adskillelige. De bliver derimod til i handlinger, sagte som gjorte, mellem studerende, undervisere, rum, materialer, teknologier og forestillinger om fremtiden, og i disse handlinger foregår der også adskillelser og sammenfiltringer af fænomenerne. Med udgangspunkt i Karen Barad (2007) og Annemarie Mol (2002) introducerer afhandlingen et begreb, der skal kunne rumme, hvordan teori og praksis bliver til i handlinger. Begrebet er tp-fænomener, hvor tp er en forkortelse af teoripraksis. At kæde teori og praksis sammen i et ord skal indikere, at det først er i handlingerne at adskillelse eller sammenfiltring, mellem teori og praksis, bliver til