The wow-effect in science teacher education

Denne artikel udforsker fænomenet wow-effekten i læreruddannelsen med fokus på natur/teknikfag og biologiundervisning. Wow-effekten er emergeret igennem et empirisk feltarbejde jeg har lavet på læreruddannelsen. Wow-effekten er et socialt, kulturelt og sociomaterielt fænomen, der produceres, når brug af teknologi i en undervisningspraksis wow’er (eller imponerer) de studerende. Artiklen handler om, hvordan wow-effekten enactes i undervisningen, og hvad dette fænomen indeholder og indebærer i uddannelsen. Wow-effekten enactes i et samspil mellem undervisere, studerende og en teknologi til brug i undervisningen. For at denne wow-effekt kan finde sted, skal undervisningen indeholde forskellige komponenter. Fx skal der bruges ny teknologi som nye programmer på smartboards eller teknologiske remedier i forsøg. Det indebærer også, at de studerende bliver undervist, samtidig med at de er aktive. Det handler altså ikke om at sidde stille og læse sig til viden, men derimod at få viden igennem en aktivitet som fx at udføre et forsøg. Samtidig bliver de studerende wow’et, hvis undervisningen ikke keder dem.

I artiklen bruger jeg særligt teoretiske begreber udviklet af Karen Barad (2007) til at undersøge, hvordan denne wow-effekt emergerer. Jeg analyserer wow-effekten som et fænomen, der består af intra-aktioner mellem studerende, undervisere og materialitet/teknologi. Intra-aktion indebærer, at forskellige komponenter ikke blot handler sammen, men også bliver til som noget særligt igennem disse handlinger. Igennem intra-aktioner enacter studerende, undervisere og en særlig teknologi dermed wow-effekten.

Med en stigende brug af teknologi i undervisningen, ikke mindst i naturfagsundervisning, bliver det vigtigt at undersøge teknologiens indflydelse på læreruddannelsen. Artiklen viser, at om end teknologi kan have en positiv virkning på de studerendes engagement i undervisning kan dette foregå på bekostning af fordybelse. Det viser sig nemlig i løbet af artiklen, at de studerende bliver wow’et, når de kan se en undervisningspraksis være direkte brugbar i deres fremtidige professionspraksis, mens undervisningsformer, som ikke bliver betragtet som umiddelbart relevante for deres fremtid som lærere, ikke vurderes som gode. Derved overses ofte de undervisningsformer, som fx læsning, der kræver fordybelse, og de studerende møder ofte udfordringer, når de skal formidle det mere teoretiske stof i undervisningssammenhænge i folkeskolen.